Når solen bliver sort og månen som blod

En hellig krigers skarpe sværd talte til mig

Om denne verden var ti tusinde gange mere skyet,
Korupt, hadefuld og fanget i forvrængninger
Hvis denne verden ikke stod til at redde, hinsides håb,
Ville jeg stadig helbrede den.

Og han gav mig sit sværd og på mine knæ kunne jeg bare spørge:
Hvem er du?

Jeg er dig
En dag vil du vide at du er mig
Fordi du allerede er mig
Fordi du og jeg er eet
Du og dette lysets visdom er eet
Du og disse sandheder er eet
Du og jeg er ikke adskilte
Husk mig
For kærligheden stråler
For sølvsværdet
Vil skærer tråden
Og gøre dig fri.

Jeg forstår at sværdet ikke er et våben, men ordets levende kraft, som vil fjerne alle forvrængninger, som blænder sjælen og sindet.