Phill Burgess, 6 dan British Ki-society.

Phill Burgess besøgte Gøreborg Ki-aikido selskab, November 2006.
Læse mere på dette link.

Lad ki strømme frit

Fællestræning Aiki Open

Se referatet fra denne event under link Aiki Open

Simplicitet

Kato, sensei med jo

Her nogle fotos af en Natur Dojo - det fik mig til at tænke på de Natur Dojo - Esbjerg og Århus
Ki & Aikido Dojo lavede ved Vesthavet.

http://kawatok-web.hp.infoseek.co.jp/aikido/2006_02_12okutama/2006okutama.htm

KATO Sensei – tavs og ukendt

Michael Holm og venner på udflugt i det Japanske forår.















Kato, sensei. 2005

Jeg mødte første gang navnet Kato, sensei , da Glx dojo 2005 var i Japan.

Der oplevede de at møde Kato, sensei.

Men hvem er denne Senseis egentlig?

Den engelske tekst finde den på dette link, samt en række af meget smukke billeder fra turen.

http://toitsu.dk/articles/articles2.html

Kato, sensei er født I Tokyo 1935 og begyndte træne Aikido som 19 årig i 1954 ved Hombu Dojo.

Han havde et almindeligt arbejde som trykker og deltog derfor kun én gang om ugen om aftenen.

For nogle få år siden gik han på pension og kunne derfor nu undervise i Aikido på fuld tid.

Nogle gør en hel del ud af at henvise til at de var uchideshi for O´sensei og nogle undre sig over

Hvorfor man ikke ser fotos med Kato, sensei sammen med Ueshiba, Årsagen er denne at disse foto normalt blev taget i dagtimerne, når han var på arbejde.

Han havde studeret 34 år før han lavede en dojo. Det var i den periode at han modtog 8 dan.

Kato, sensei, er en ”hverdagens aikidoka” – som bare havde et almindeligt job og trænede i sin fritid. Der var ingen som betalte for at modtage hans undervisning. Han hav bare aldrig op, men trænede uanset omstændighederne.

Hans opfattelse af aikido blev præget af O´sensei, som sagde: ”Budo er en gave fra Gud, ikke en skabelse af det menneskelige sind” og ”Budo kan ikke læres fra andre mennesker. Man må selv udøve det.”

Som så mange andre af O´senseis elever så gav sådanne udtalelser ingen mening og man accepterede blot hans udtalelser.

Derfor begyndte Kato at visualiserer hvad O´sensei gjorde og tog sig ikke så meget af det han sagde. Træningen med O´´sensai var til tider meget hård og Kato modtog kraftige Ukemie uden egentlig at kunne falde ordentlig, hvilket forskrækkede ham.

Men netop sådanne oplevelser styrkede hans hengivenhed til praksis. Hans imagenations metode er ikke noget som kan læres men kun antages og udøves med disciplin. Det handler ikke om at kopierer en lærer eller teknik, men at udvikle den fra sit eget indre. Det er derfor der i aikido er så mange forskellige måder at undervise på og ingen teknik er objektiv. O´senseis undervisning var ikke ud fra en bestemt model eller mønster, men altid nyskabende.

Et japansk ordsprog siger: ”Ekstrem blødhed kontrollerer hårdhed”, men O´sensei sagde: ”Ekstrem blødhed kontrollerer hårdhed og ekstrem blødhed kontrollerer blødhed”. Alle indeholder en sandhed og O´sensei hang sig ikke i kun et begreb, men omfattede mange opfattelser.

At forklare noget giver sjælden resultater, man må hjælpe eleverne til at skabe imagenationer, at visualiserer det de gør gennem praksis. Det er den eneste begrundelse for mundtlig undervisning. Ikke hvad der bliver sagt, men hvad det uvirker i sindet.

Kato lagde derfor megen vægt på at overfører sin undervisning gennem eksemplet. Kun gennem selv at opleve teknikken udført og modtage ukemi kan uke selv opleve hvorledes det føles og derefter selv forsøge på at genfinde denne kvalitet i sin egen krop og sind.

For Kato var det at se alt – ”At se er at tro”, sagde han.

Hvad angår Kotodama, så var Kato ikke nogen skriftklog. Han erkendte at forholdet mellem centret i maven (hara) og strubehovedet, projicerede Kimochi (følelser). Men for megen snak kan fører til ordlege. Det er afgørende i Budo er at der er overensstemmelse mellem ord og handling. Sig hvad du gør Styrken i Aikido er at tage om hinanden.

At kunne rumme og favne det som er os fremmed og uforståelig at skabe fred (Wa) og forbindelser (Musubi) der meget mere vanskelig and at vise styrke ved at lave kast og låse, det kan bare være en anden form for bevægelses leg.

Styrke i Aikido handler ikke om evnen til at kaste rundt med hinanden, men udholdenhed i træningen. At skabe gode relationer er også styrke.

Med mindre vore ord og handlinger gennemstrømmer det menneskelige perspektiv, er det ikke styrke i Aikido betydningen.

Det er derfor at udøvelsen af Kumiuch, traditionelle kampteknikker ikke er Aikido. Det betyder ikke svaghed, men at hævde sig selv på andres bekostning er ikke styrke. Et stærkt menneske kæmper ikke.

Nogle forfattere som var specialister samuraiernes historie kom en gang til O´sensei.

De begyndte at tale Sen sen no sen (svar før et angreb) og Ato no sen (mod angreb). Grundlæggeren svarede at det ikke findes. I aikido vinder man før kampen er begyndt. Han havde en opfattelse som gjorde alt til en enhed. Et værdisystem som overskred begrebet om at vinde og tabe.

Hans søn Kisshomaru, sensei var også en ægte underviser. Hans vurdering af folks integritet var stærk. Han kunne anerkende undervisere som havde en stærk individuel stil. Det er vanskelig at anerkende en aikido instruktør, som udøver en anden stil end den man selv udfører. Det kræver en del storsind. Det er vigtigt at træne alene.

Kato, sensei var som sagt ikke elev på heltid hos O´sensei, fordi han måtte passe et fuldtids job. Derfor var han nødt til at træne med sig selv. Der er mange former for Hitori wasa også med jo, bokken. og iaito. Før eller siden udvikler den ihærdige elev sin egen stil, han må da være særlig opmærksom på at træne sin imagenations kraft og respekt for hans sempai.

Det forhold at hans først i en alder af 53 år lavede en dojo, taler for sig selv.

Unge mennesker burde teste deres fysiske grænser. Men træner man ikke sin moralske fantasi, ender man kun med at Aikido bliver en slags mental og emotionel helse gymnastik.

Det er vigtigt at træne fredeligt og uden at bekrige hinanden. Uden broderlighedens ånd kan aikido ikke trives.

O´sensei sagde en gang til Kato: ”Jeg har overhovedet ingen elever. Der findes ingen elever, men mange kammerater som ledsager mig. Jeg har ledsagere som vil fuldfører denne filosofi.

.

The three fold of the human foot

Normalt er der kun dansk sprogede tekster på denne Weblog, men da den blev skrevet på engelsk ser jeg igen mening i at oversætte den baglæsn.
Baggrunden for denen artikel er reflektioner over mit sommernmøde med Yosigasaki, sensei i Borrevejle 2006.

læs mere på: Aiki-arkiv aug 2006

At finde sin Do

For nogen tid siden så jeg i et debat forum følgende udtalelse: ”De fleste aikidoka interesserer sig ikke så meget for filosofien i aikido, men kun for teknikkerne”.
Denne udtalelse rummer en kendsgerning. For 10 år siden hørte jeg den samme opfattelse udtalt på en endnu mere radikal måde: ”Der findes kun teknikker i aikido”.

Jeg stillede da spørgsmålet: ”Hvad blev der af O´sensie åndelige lære?” - Jeg modtog intet svar far nogen side.
Jeg begyndte da selv at undersøge spørgsmålet og kom til den konklusion, at den åndelige lærer som O´sensie, bl.a. nedfældede i sine Dokas ”Fredens Kunst” og andre af hans anvisninger for en indre skolingsvej, forsvandt ud af aikido da han døde.

Det skyldes for skellige forhold: a) ingen af hans elever kunne eller ville antage O´seneis åndelige lære. b) ønsket om at tilsløre og fjerne de historiske bånd som viser, at O´senies udvikling af hans Aikido ikke havde været mulig uden støtte fra Omoto religionen.

Det er karakteristisk for den udviklings om finder sted i Aikikai efter O´sensei død, at de af hans personlige elever, som søgte at opretholde en åndelig impuls i aikido, dvs. kontemplation og meditation, rette deres opmærksomhed med Zen-meditationen.

En anden side af den åndelige demission af O´sensies arbejde knyttede sig til det kan kaldte Kotodama – ”Det åndelige ord” og ”Den universelle Ki”

I vestlige traditioner tales der ofte om ”Det tabte Ord, som blev væk og genfundet, skønt det aldrig havde været borte”.

Der synes for mig at være to tendenser i dette spørgsmål: a) der fravælger enhver tale om et indre åndeligt arbejde i forbindelse med aikido og b) de der søger en indre skolings vej som er i harmoni med O´sensies oprindelige intentioner.

En sådan udvikling er ikke et spørgsmål om aikido i den forskellige organisations former. Aikikai er jo ikke nogen ”stil” eller ”linie”, men en multinational paraplyorganisation.
Aikikai er altså ikke en Ryu, men en forening af forskellige ryu, som har det ene til fælles at de graduerer ud fra de linier der er nedlagt af Aikikai Doshou, Japan.
Som sådan kan og har Aikikai ikke nogen officiel holdning til religiøse eller åndelige spørgsmål, men holder sig udelukkende til tekniske spørgsmål.

Det betyder imidlertid ikke at der i Aikikai ikke findes Shihan og Senseis som foruden det tekniske program har deres eget syn på spørgsmålet om Aikido som en indre skolingsvej.

Den største gruppe af Shihan og Senseis som kreativt arbejder med spørgsmålet om Aikido som en indre skolingsvej, findes imidlertid uden for Aikikai organisationen.

Arbejdet med Ki og Meditation er imidlertid et individuelt anliggende, som ikke kan leve ud fra traditionelle organisatoriske forhold, uden at løbe risikoen for arbejdet bliver en unaturlig konstruktion eller en slags ny-reigiøsitet i lighed med O´sensies Omfoto religion.

Problemet er ikke stå stort så længe vi beskæftiger os med det helsemæssige, skønt faren for at løbe ind i kommercielle og terapeutiske ambitioner også er en fare på dette felt.
Den værste fare ligger i det mange oplever som det religiøse element og ikke mindst i vor kulturkreds som er præget af Protestantisme og hundrede af års afstandtagen fra Katolske Hierarkier og Mysticisme er der en stor berøringsangst for det vi kan kalde ”det indre åndelige liv”.

Gennem de sidste 40 år er der imidlertid sket en vis opblødning på dette felt gennem de åndelige impulser som er kommet fra orienten, Indien, Kina og Japan.
Skønt Zen har sin oprindelse i Japansk kultur, blev den i 60erne nærmest et modefænomen i store dele af vesten. Den Hinduistiske Yoga åbnede også mange nye døre, på samme måde som forskellige Buddhistiske meditations metoder også har vundet stor udbredelse i vesten.

På samme måde som vesten ikke har kunne antage Ko-ryu og Mestre af disse traditioner hævder at de kun kan trives i Japan, således er kulturimport fra orienten heller ikke anvendelig, hvis det betyder at det vestlige menneske skal antage gamle orientalske adfærdsmønstre og religiøse opfattelser.

Det handler netop i vesten om ikke at nytage orientens gamle visdom, som en slags pseudoreligiøsitet. Selv aikido i sin kun tekniske form rummer dette faremoment af nyreligiøsitet.

Kun der hvor vi kan gå ind og forstå og bruge de meditative sider af østens gamle
visdom på en åndsvidenskabelige kan vestens menneske gøre brug af den øvelses praksis som har sine rødder i den orientalske visdom.


Man kan udmærket dyrke aikido som en slags human selvforsvar, eller som en interessant måde at få motion på og for langt de fleste er det nok – ja mere end nok.

At foretage endnu et skridt er som at løse den Gordiske knude. Det kaldes også den ”Endelige skær”. Sværdet er sindets der skære gennem det tilsyneladende.
At skære ind til benet er at ramme noget hårdt og afgørende. Det at frigørelsen kun er at finde i os selv og at det selvskabte ikke findes noget sted uden for en selv.

Det er derfor at Aikido adskilte sig fra Aiki-jutsu og derfor at Aikido ikke kan findes gennem træning af nok så mangen teknikker hvor mange år man så end hengav sig til en sådan stræben.

Det er derfor at Aikido er en Do – hvor Jutsu er et biprodukt et sekundært resultat og ikke målet i sig selv, men det var netop på dette afgørende og springende punkt at O´sensei blev overhørt af sin samtid og sin eftertid.
Mål og middel bliver forbyttet med de alvorligste konsekvenser til følge

Alle forskellige åndelige veje (Do) er udtryk for forskellige processer eller metoder, for at opnå det samme mål.. Men Do er proces som kun finder sted i menneskets inderste bevidsthed.

Målet kaldes ved forskellige navne: Oplysning, Satori, Himmelens Kongerige eller Regnbuelegemet, men hvad end vi kalder denne tilstand er den kun et billede på Sindets inderste og oprindelige natur.
Det selvskabende og selvopløsende åndelige væsen i mennesket.

Den uendelige befrugtning

AIKIDO KRAFT LEGEME



Nogle betragtninger om den nødvendige fornyelse i livet
og hvorledes vi kan se disse i Aikido.

Aiki-arkiv
Læs mere 28-2-2006

Aikido og styrketræning

http://forum.aikiportal.dk/viewtopic.php?t=60
En drøftelse af hvad er styrke i Aikido-