Aiki Weblog

2012-01-24T10:31:00.003+01:00

2012-01-02T11:14:00.001+01:00

TO MY FREIND Jan in Sweden

New Year and Peace - Your question go deep in to important aspekts - here is my input

In time there have been some Sensei`s who according to the best of there understandings have tried to "modernize" - "improve" or "perserve" Aikido.

All this have made some take a step back - trying to find the essen - the sources from where O´sensei received his inspiration.

There are two great traps in the evolution of the History of Ideas - 1) Dogmatism and 2) Fanatisem. The first is the result of Thoughts enslaved in the service of idiologies. The second is the results of Emotions court up in identifications.

These tow traps leeds to two social consequences- 1) Orthodoxy and 2) Reformations.

It is a correct observation that there have been two major tendencies in Aikido leading away from the inspiration of O´sensei.

Most Budo are now infiltrated by the concepts of Sport and OL - and another tendency are the Healt Dancing. What is left of Aikido as a Budo is up to the Third generation of Aikidoka to decide.

If you want to go to the sources - to find the essences you have to go up stream - and the closer you get to the offspring - to the well - the more fresh, clear the Water becomes - until you finally become one with the Water of Life or the Universal Ki or
Rei-Ki

Among one of the Ushideshi of O`sensei, I find Master Mauryama unique in his quest of going to the source of that one reason that he completely left Aikido for a decade to devote him self to Meditation in a Japanese Temple, before he angina took up his work by founding Yuishinkai Aikido.
Concerning the Aikido of O´sensei he bring our attention see the difference between the quality of Aikido from the younger to the older days of O´senseis life.

That his Aikido became more refined and mature at the end of his life. This is one of the explanation of the different forms of Aikido - as some focus on the content at O´senseis younger period and some at his conclusion as and old man. The "hard style" or Power Aikido are form his Younger days - the "soft" or Ki Aikido are from his older days. In that way you got the "Traditional Aikido" and the "Moden Aikido" - both claiming to be "Authentic" or the "Original" Aikido. Some lige it hot other like it sweet - some need strong confessions in styl og Ko-ryo other like the Non-confessions.

However if we only are looking at the forms or styles of O´senseis Aikido - whatever new or old - we do not get the total perception of his work.

Master Mauryama advice us focus on five principal qualities in Aikido. Kontai, Kutai, Ryutai, Juntai, Juntai and Kotai. The late Aikido of O´sensei was Jintai and Kotai. To copy that is impossible as we here are entering the Level of Mind and No-Mind. Soul and Spirit. Firer and Eather. Individual Ki and Universal Ki.

I think it is importent that we understand that the basis og praxis are in the Dojo - and that the Individual Dojo is the main focus of that work. The Sensei are here the focus of his Inspiration - and he only cane do what is possible together with those who are forming the Dojo. The Chanie are never stronger that the weakest link.
The Sensei choose the Shihans who are supporting his work.

In that way the whole quistion of "Styls" - "Confessings" - "Lines" or "Traditions" are chancing - not to say that they do not exist or are of non-importance - but to get back to the Essences of our Quest.

One question remains - how not to waist you time?
Look for Budo Masters with a deep Spiritual foundation - emanating Inner Peace and Healing of your self and Others.
Begin to contemplate ther Kotedama of O´sensies "DOKA" (just google)
Take up meditation and healing work - every day.
That will bring the Budo in to its higher levels

O´sensei said: "I do not have any students, but only people with whom I share my experiences"

Sorry for the many unnecessary words

Promo clip from "Koichi Tohei: Aikido with Ki" from aikidojournal.com

2011-03-11T12:34:00.000+01:00

co-creation in aikido

2010-12-28T12:00:00.002+01:00

The distances in the North are very large and it is certainly one of the reasons that wanderlust is not so great.
At the ancestor side has never been cheaper and easier than now to take a plane in the Region.
Aiki OPEN concept is as the word says to seek inspiration outside one's own "Green Zone". Being in his own "Green Zone" is most comfortable and gives us some kind of reassurance and acceptance. Stepping outside our own "Green Zone" is to show interest in it as others do.
Aiki Open is the idea of aikido as an Organic Community and not beurokratisk and political organization.
In the living organism Ki flows freely even if the organism is divided into different organs.
Therefor an idea of "cross training"- "friendship trainings" between the various styles reflect the way of peace - or Aikido.

Imagine studying 5 different manifestations of Shomen uchi Kokyo fester - or 5 Yokomenuchi shihonage and 5 Menutsuki kotegaeshi -
and each technique show the 5 plans, static, flowing, dynamic, simple mind, no mind.
It would be impossible to achieve in an entire weekend; 0)

CO-CREATION BY NORDIC Aiki OPEN

"The Biggest room om world are room for improvment"

Aikido with out boundaries

2010-11-20T13:16:00.005+01:00

Mauryama founder of Aikido Yuishinkai.
Willaims International Chief Instructor, Australia (left)
Okajima, 8 dan. Successor.( right)

In the evolution of Aikido, many personal impulses have by time been added in the wish for impoundments.
At the end of Ueshibas life, Mauryama, sensei was one of his preferred Ushideshi.
When Ueshiba went true transition. Mauryama, sensei saw that the Aikido Tohei, sensei made were closes in essences of what he had experienced with Ueshiba, and so he joined Shin shin toitsu Aikido.
He became here Chief Instructor of Ki no kenkyukai.
However he had some reservations of the political tendencies in the life of Aikido organisations, and so he resigned for the purposes of meditation. After 8 years of meditation at a temple in Japan the master of that tempel, gave him permission to take up Aikido again.
The Aikidoka who knew him from his active period with O´sensei and Ki no kenkykai, urges him to make a new branch in the Aikido movement.
The last two years of his stay at the temple was dedicated to create this new branch.
It seems to me that instead to take a new step "forward", he took a step "backward" - making a distend to all that had come to be - or should I say: he went back to the root masters of Ki and Aiki-jutsu.
In that sense I came to see that the Yuishinkai praxis is the closes concept of Aikido I have seen in the 20 years I have been working with Ki and Aikido.
It is also very nice to see the respect and tolerance, which are present in Aikido Yuishinkai. Tolerance in words is never enough, and it is showed be that many senseis and aikidoka are inspired by the attirud of Mauryamas work and service.

Daito ryu and Aiki

Thank you.

Publish Post

Namba

2010-10-19T23:06:00.002+02:00

http://www.nanbanote.com/

From William san

2010-10-03T10:08:00.000+02:00

https://mail.google.com/mail/?hl=da&shva=1#inbox/12b70cafd8328270

Red Sun - Charles Bronson vs. Toshiro Mifune

2010-09-20T23:04:00.000+02:00

Nordic Aiki Open

2010-09-02T21:40:00.000+02:00

Every river has a name. However, these names disappear when they flow into the great ocean. Aikido has many styles, many names, but Aikido is Aikido. It is my vision and hope that, like the rivers, they flow together and unite as one.'
Koretoshi Maruyama

The first 7 years of my training Aikido did not think of any thing ells that what came from my first sensei, Nishio.
Aikido is so over whelming for most beginners, that they have more than enough just to perceive what is presented in there own dojo and find space and time to join the training once or twice a week.
The question of other stiles are for most out of question.
However other students are using much time to find out what still fits them best or if Aikido at all is that kind of Budo there are looking for.

G.I. Gurdjieff was a spiritual leader who had a profound understanding of the relationship between the individual person and the group.
To him any kind of inner development with out relating to a group was impossible. So with Aikido and its dojo.
However this subsequently demands that we accept that Aikido is a inner path for development. A Do for Misugi – for purification of body and mind.

Every Aikido dojo have its own collective Ki-body, independent of still ot associations to any union or federations. This is the essence of Dojo according to the old traditions or Ko-ryu. As such a Dojo is a autonomic unity. The Dojo cho or Sensei together whit the member of the Dojo are co-creators. The choice of Shihan - “Master-instructor” determine the faith of the Dojo and its members. Shihan is not some thing which cane be imposed on any Dojo, but is the result of a free choice among the co-creators of a dojo. Shihan is not a title delegated to a sensei, it is a stat of confidence which a sensei/teacher are granted by one or more Dojo Cho or sensei’s or some title automatically used by 5 or 6 dan sempais.
That’s why I prefere never to use the word Shihan in public only in Dojo face to face.

The Dojo Ki-body is a reflection of the realization of the Cosmic Ki in the mind of senseis and shihans. It as a magnetic field which grow more clear and loving as it is used according to the principles found in O´sensies Doka – the essence of the Art of Peace or Aikido.

When it came to the point that my first sensei made the statement “aikido is only techniques” – I instant new I had to find a new path.
G.I. Gurdjieeff was very clear on this subject. No one is asked to leave, but one is leaving because the mind stuff not relates to the collective ki-body of that specific group of people any more. It is not a question of good or bad, but of quality.

The student must be free of the teacher as the teacher mus be free of students. That’s why O´sensei said: “I have no stydens only people by with I share my experiences”

Everything ells would be a waist of time for the individual and for the group as such.

The essence of Aikido is there for not uphold by Unions – but of Unity – that is Love of Aikido. The livings relations among dojos, who relate to each others on the basis of quality and not verifications of techniques.
Respect is not an acceptant of things we already understand, but what we do not understand in our present stat of mind. That’s why respect is most important in the work of unity.

Aikido be one borders, still or unions have been introduced in free initiatives such as Aiki-expo, Aikido for Peace or as I have suggested Aiki-Open. Workshops, where related sensei’s and dojos are training together. Sharing positive experience. I do not see any purpose in bringing all kinds of stills together for the sake of some kind of abstract or political unity.

The differences of the many stills among O´sensei ushideshi who later became founders of various stills, is the destiny of a time which influenced the second generations of sensei’s and created competition or revelries among many sensei’s.
We are now going in to the third generation of aikidoka and we do not have to be a part of that karma.

It is in that background and in the spirit from the motto of Mauryama, sensei, that I propose a co-creation of Nordic Aiki Open and it is my hope that this free initiative by time will be a innovative international event for many aikidoka.

throwing or falling

2010-08-09T10:28:00.000+02:00

To throw or to fall?

When you see people flying around in the air in aikido, you may have the impression that tori is throwing uke. Most aikidoka surely are throwing uke and both are hawing a swinging time. So it is OK to throw people if it is this you like.
However, it is a different perception of what actualy is going on between tori and uke in we are trying to a chive the quality of Aiki.
When Nishio, sensei, began to study Aikido, his background wad 5 dan Karate and 4 dan Judo. He found rather quickly that the ”throwing technique” in aikido did not work. So he adopted Judo principles in to the aikido to make it more efficient. Also his ”atemi” became inspired by his karate background, as ”hitting”.
However, in the Aikido of O´sensei – we are not ”throwing” nor ”hitting” our opponent. So for many Aikido is practised as a soft form of Ju-jutsu

What you need is a new concept. First of all we must understand the concept of Aikido as an Art of Peace. Knowing this we try to transform our opponent to our partner. We are doing this by trying to be one with our opponent. We try to place our self in his shoes.
If we look at our opponent as a ”thing” or mere ”object” - we easily are adapting ”throwing” and ”hitting” technique – that is control, speed l and power, by witch we manipulate the opponent.

Tohei sensei, introduced this question in the formula: ”Do not throw your partner – help him to fall”.
To do this you need Ki – that is rhythm, flow and timing. In this process you are trying to show uke a alternative way out of his misery of the attachment of the ”fighting mind”. By this you ”lead” him – show him door by which he cane leave the negative situation he by his attack have created, with our hurting others of harming him self. It is a win win situation then, and the is no space for revenge.
So what uke actually are doing is accepting the open door tori is showing to him – and his is surrendering his attack to the power of gravity – and are falling to the ground as a ripe apple in the autumn and relax – leaving his figthing mind and entering the peace of mind.

Tetsuzan Kuroda

2010-02-16T15:45:00.004+01:00

http://www.aikidojournal.com/article?articleID=85

Bokken kata

Hagama og Obi

2010-01-10T09:28:00.003+01:00

Hagama er en traditionel japans buksedragt, som blev brugt af samurierne.
Aikido stammer fra Kriger klassen. De uniformer der bruges i Budo viser ofte hvor de kulturet stammer fra. Karates Dogi er almonen eller bøndernes dragt. Kungfu blev udviklet af munkene.
Brugen af Hagama og Bælter har skiftet meget gennem tiderne. I Koryu (den gamle tradition) brugte man hagama og obi (bælte) efter behag eller som udtryk for hvilken klan man stammede fra. Farver på Hagama og Obi blev ikke brugt som tegn på graduering, for der fandtes ingen gradueringer i Koryu.
Da Budo begyndte at tilpasse sig vestlige ”sports” idealer, konkurencer og medljer, skete der en langsom degradering og korumtion af Koryu. Jodo og Jujiutsu var blandt de første der indførte ”farvede blælter” og ”gradueringer” - sidste har Kungfu tilpasset sit pensum og meget andet for at bliver optaget i OL.
Aikido søger at fastholde sine autentiske traditioner, selv om det er meget svært i en tid, hvor ”postmodernismen” gør alt til en stort ”tag selv bord” eller ”frit valg på alle hylder”.
Nu er der mange skrøner om 0`sensei – men en kvinde i buksedragt i 1800-tallets Japan var et ”uskønt” syn. Så for at være ”anstændigt” påklædt bad han de kvinder han trænede med tage en hagama på, selv om det er en ren mandsdragt – kvinden bruger Kimino.
I aikido er traditionen hvis dogi og sort eller indigo blå hagama. Jeg har dig set et foto hvor 0´sensei træner bokken med en ung mand som har hvid hagama og dogi. En kombination som senere blev forbeholdt Shihans (mestre instruktører), som også ses i sort dogi og sort eller gråstribet hagama.
Hele denne ”dres kodex” forekommer nogle antiquieret, men det er nu blevet accepteret og følges alle aikido linier.
Hvad angår brugen af Hagama i kyu graderne begynder man nogle steder i 3. 2. eller 1 kyu. – i nogle linier opnår man først retten til Hagama sammen med storbælte 1 dan.
Alt dette er blot et ”koncept” et valg som er foretaget af Doshu, Shihans og kompetente senseis. Det samme kan siges om pensum. Der findes ikke noget ”objektivt system” – fordi Aikido er en kampkunst og ikke nogen sport.

Alt dette kan meget let bliver degenererede statussymboler eller korumperer det ”lille ego”.
Det sorte bælte symboliserer eller Shodan betyder ”den lille prøve” - Det betyder at man derfra begynder at skulle tage ansvar for egen udvikling, - ”Læreren må være fri af eleven, lige som eleven må frigører sig fra læreren”

Ueshiba Kotedama

2009-11-29T14:33:00.005+01:00

http://www.aetw.org/

One of the most famous modern-day exponents of the art of kotodama was Morihei Ueshiba - founder of the Spiritual Martial Art: Aikido.

Ueshiba, in adult life a follower of the Oomoto-kyo religious sect, devoted many years to the study and practice of kotodama, over time formulating his own version of the discipline which he incorporated into the Aikido system.

[It should perhaps be pointed out that, aged 7, Ueshiba was sent to Jizodera: a Shingon temple in Wakayama prefecture, where he studied Shingon Scriptures (as well as the Confucian classics), and it is likely that this immersion in Shingon Mikkyo doctrine at such a formative period in his life, would have influenced his later understanding and evolution of the kotodama art.]

Briefly:

At the core of the Ueshiba kotodama system lies the intonation of the nuclear syllable is SU.

SU is representative of the absolute center of the material realm - the very core of existence - the beginning of all things. It is the essence of that which existed at the precise moment of the creation of the Universe.

Other primary syllables include:

YU - signifying the affirmative: 'yes', is so', 'something'

MU - signifying the negative: 'no', 'is not', 'nothing'.

and the vowel-sounds: A-O-U-E-I:

A - signifying: 'moving up' - is voiced centered in the throat & mouth.
O - signifying: 'moving down' - is voiced centered near the heart.
U - signifying: 'returning to self' - is voiced deep in the hara
E - signifying: 'branching out' - is voiced in a way so as to be felt radiating out
.....................throughout the body.
I - signifying: ..'the life force' - is voiced so that it vibrates powerfully &
.....................eminates/projects outwards from the body.

'Usui' Kotodama

In the practice of kotadama, (and also, in the practice of jumon,) correct pronounciation of the syllables is of great importance, and, in both the Ueshiba kotodama practice and the kotodama practice which, it is now being claimed, was employed by Usui Sensei, the vowel-sounds have identical pronunciation:

A - vocalised as the a in 'father'
O - vocalised as the o in 'comb'
U - vocalised as the u in 'blue'
E - vocalised as the e in 'pen' (i.e. 'eh' - though some pronounce it closer to: 'ay')
I - vocalised as the ee in 'sleep'

Beyond the vowel-sounds, the following are the primary syllable-sounds apparently utilised in the 'Usui' form of kotodama:

KU as in 'you'
KI as in 'see'
HO, KO, YO - each as in 'blow'
NE - 'Neh' (- though some pronounce it closer to: 'Nay')
ZE - 'Zeh' (- some pronounce it closer to: 'Zay')

It seems it is currently being taught that Usui Sensei applied kotodama principles to produce a vocal alternative to the familiar 'names' of the four Reiki Symbols:
Kotodama: Pronunciation: Symbol:
ho ku ei hoe koo eh-ee Choku rei
ei ei ki eh-ee eh-ee kee Sei heiki
Ho a ze ho ne hoe ah zeh hoe neh Hon sha ze shô nen
a-i ku yo ah-ee koo yoe Dai kô myô

The theory is that these kotodama 'word-sounds' may be substituted for the symbols across the broad spectrum of their potential usage - e.g. in Reiki 'treatments', denju, reiju, and meditation, etc.

However, the reduction of words to primal phonemes in this way is a somewhat simplistic application of kotodama principle.
[Kotodama is a much more inclusive and broadranging discipline - involving many elements beyond the intonation of sacred phonomes or vowel-sounds.]
Such simplistic application of kotodama principle to the Reiki symbols is perhaps something one would expect to be devised by individuals only barely familiar with the discipline, rather than by someone as obviously well-versed in such matters as Usui-sensei?
In fact, I am of the growing belief that the elements of kotodama now being taught in relation to Reiki have actually been borrowed from the oversimplified examples of kotodama practice presented on several Aikido websites (- where the info is simply intended as an introducton to the principles of the discipline for new students)

General instructions for practice of the element of kotodama focussing on the intonation of phonomes or vowel-sounds:

Sit in the traditional Japanese zazen posture (- or on an upright chair, with back straight, feet flat on the ground) - with hands either palms down, resting on your thighs, or in the formal gassho position.

Focus your attention in your hara, at the area known as seiki tanden (a couple of inches below the navel).

Clear and still the mind.

Focus on the moment - there is ONLY the moment.

Draw the breath smoothly, steadily and easily in through the nose, then vocalise the kotodama as you breathe out through the mouth.

In a low and deeply resonant voice, intone each kotodama slowly, strongly - with total concentration and unity of body, mind and spirit.

Pronounce each 'word-sound' distinctly, separately - do not run or slur them together. Let each 'word-sound' fill your whole body - vibrating throughout every molecule - every atom.

Be aware of the resonance extending out throughout your aura into the very air about you....

*****

CHOK

2009-11-01T11:00:00.001+01:00

Chok

Vi baserer det meste af vort liv på fornuft eller vi forsøger at forstå tingene rationelt. Hvis det var grundstyringen i vort liv ville vi ikke forstå ret meget af livet, i sin helhed.

Ser vi imidlertid tilbage på vort liv, må vi i drømme at alt som virkelig har flyttet noget, ændret vor opfattelse radikalt, har været ledsaget af et chok – af en oplevelse af at noget som i et nu eller som med et sæt blev ændret.

Forelskelse er en slags chok tilstand. Chokket gør seende eller blind. Man overrumples, troede ikke at det kunne ske, vaner og forestillinger rystes og værdien af gamle opfattelser testes. Men nu er forelskelse jo ikke en tilstand som opstår ret ofte.

Har man erkendt at chok, store såvel som små er en nødvendig faktor i udviklingen, fordi vor magelighed og stræben efter tryghed og stabilitet, vil få os til at falde i søvn, da vil vi begynde at ændre vor opfattelse af alt som i vort liv virker chokerende på os. Vi vil falde i søvn igen, men vi vil ikke sove så godt nu som vi gjorde før.

At træne Aikido er på sin vis chokerende. Mange drages mod Aikido, men opgiver ret hurtigt. Et af mine egne første chok var, at jeg blev konfronteret med den totale mangel på koordinering min krop og mit sind. Intet virkede. Jeg følte mig som et hjælpeløst barn som skal til at tage de første skridt, uden evne til at holde retning eller balance. Længere fremme i forløbet begyndte svagheder og svækkelse i kroppen at gøre sig gældende. Senere sindets tvivl om det nu også var anstrengelserne værd. Aldrig et endeligt svar – aldrig en endelig løsning. Aldrig nogen begyndelse eller afslutning.

Det er det rædselsfulde i situationen! Aikido er i sin essens en vedvarende Misogi eller lutring af sind og krop. På japansk kaldes denne proces for Do på kinesisk Dao. Forvandlingens proces eller I Ching.
Når krop og sind bringes i Harmoni med Kosmos, når den Ying og Yang, Lys og Mørke finder sin rette plads, da vil den Universelle Ki, som levende vand rense vor krop og sind . Verden er da resultatet af ligevægts virkninger.

Shock

We base most of our lives on reason or we try to understand things rationally. If it was due to management in our lives we would not understand much of life in its entirety.

However, we look back on our life, we must dream that all who have really moved something radically changed our view, has been accompanied by a shock - an experience of something as a present or as a set was changed.

Love is a kind of shock. The shock makes sighted or blind. When unprepared, we did not believe it could happen, habits and beliefs are shaken and the value of old concepts tested. But now love's not a condition which occurs quite often.

Have recognized that shock, both large and small is a necessary factor in development because of our complacency and striving for security and stability, will cause us to fall asleep, then we will begin to change our perception of everything in our lives seems shocking to us. We will go back to sleep, but we will not sleep as well now as we did before.

Aikido training is certainly shocking. Many are drawn to Aikido, but gives up rather quickly. One of my first shock was that I was confronted with the total lacke of coordination of my body and my mind. Nothing worked. I felt like a helpless child who is about to take the first step, without the ability to keep the direction or balance. Further on in the cycle began weakness and weakness in the body to assert itself. Later mind's doubts it really was worth the effort. Never a final answer - never a final solution. Never any beginning or end.

This is tre terroof the situation! Aikido is in its essence a renewable Misogi or purification of the mind and body. In Japanese called this process of Do in Chinese Dao. Process of change, or I Ching.
When body and mind brought into harmony with the cosmos, when the Ying and Yang, when light and darkness takes its rightful place, then the Universal Ki, as living water cleanse our body and mind. World is then the result of equilibrium effects.

Tenkan - om at forlade konflikten

2009-10-14T04:20:00.004+02:00

TENKAN Mange tror det er en teknik - men det er en sand intention.

At være nøjagtig og korrekt giver held. Man skal ikke krydse det store hav.

En gang blev jeg givet navnet ”Adjutor” – ”Den der hjælper”, at vise omsorg og kærlighed mod trængende.
Jeg opdagede imidlertid at det kun opbyggede min egen selv opfattelse.
For at komme fri af denne glorifiserende selv opfattelse var det nødvendigt at indse at hvert menneske selv har mulighed for at bede om hjælp ud fra sit eget indre.
Gennem den indre vejleder opstår der spontane handlinger og venlighed.
At være ”nøjagtig og korrekt” svarer til ikke at rådgive i situationer hvor en andens ego kræver opmærksomhed. At undlade at handle vil sige at afstå fra give den indre opmærksomhed, fordi den kun vil give næring til det lille ego.

Høflig og beslutsom tilbagetrækning er alt hvad der behøves.

TENKAN some think it is a technique - but is is a true attitude or intention.

To be accurate and correct. Do not cross the great water.

Once I was given a new name “Adjutor” – “the one who helps” – to show compassion and helping the needed.
I discovered however, that it only was supporting my own “self-understanding”.
To come free of this glorified self-understanding, it was necessary to acknowledged that every human being, have its own possibility of asking for help out of its own inner self – or “the master with in”.
Trough this inner communication manifest spontaneous actions and kindliness.
To be “accurate and correct” I needed to refrain from counselling in situations where others ego demanded attention. To refrain for action means not to give inner attention, to use the “small no”, because it only will give power to the ego.
Polite and decisive resigning is all what is needed,

The moral fantasy

2009-07-19T08:54:00.004+02:00

All Material Arts contain a dark side of the forces. Socially it is based on ether monarchy or hierarchy.

The grading system cane easily be misused for ether creating psychic inflation or to suppress individual liberty.

In the Japanese tradition - the last elements of fascism was purified by the Founder of Aikido. M. Ueshiba after the total defeat after the Second World War. The result of fascism in Europe and Japan, was the downfall of the Warrior Code – showing it self to be wrong and degenerated.

O´senses concept of Aikido as an Art of Peace and Love, was however lost after his transition and even before, because most Aikidoka and there Senseis, was not able to perceives the consequence of the Spiritual elements of the teaching of O´sensei, not only a philosophical doctrine but at living religious impulse.

The Great warriors of our time all presents the concept of Non Violent Communication. From Mahatma Gandhi, to Dr. Martin Luther King, Mother Teresa and Nelson Mandela, all of these

Masters of Peace could not have com to there conviction with out a profound spiritual inspiration. or Cosmic Consiounes

Link to the Moral Fantasy

http://www.friesian.com/poly-1.htm

Teaching or instruction.

2009-07-14T14:45:00.004+02:00

When you train a dog – you only work trough reward and obdians. When you train a sportsman, you instruct him in various kinds for techniques to improve his skill. However, when you are training the whole human being, that is body, mind and spirit – your are in the process of education.

To handle the first process you just need an instructor, but when we are in the process of education you need a teacher. However there are many levels of education. When it comes to the question of Material Art – we have two concepts “jutsu” and “do”.

The first is only dealing with technical questions – of functions of body and mind - that is the “jutsu” aspects.

When wecome to the question of “do” – we are taking at step higher.

The Japanese word Do, originates for the Chinese Tao or Dao - or the Total Process, - total in the sense that it includes the whole human being body, mind and spirit.

To understand Ai-ki-do, we must realize that with out the spirit or Ki, we will only reaches the level techniques.

To reaches the highest level of Aikido – you need a qualified master. A qualified master is a teacher, who has the protection of a Root Master in Healing (Ki) or in Meditation (Zen) in a Spiritual sens.

That is what makes the founder of Aikido M. Ueshiba and other after and before him Trustworthy masters.

This is the foundation of Yuishinkai Aikido. Master K. Maruyama, call this tranformation of the essences and quality of Aikido: 1) Ko-tai (eath) 2) Jun-tai (wather) 3) Ryu-tai (air) - after this comes O´sensies Aikido 4) Kuu-tai (firer) 5) Kon-tai (eather).

To understand the Aikido of O´sensei – you need Total Perception of all 5 levels.

Den rette diskrimination mellem aikido og yoga

2009-06-28T20:30:00.000+02:00

Gennem mange år har jeg søgt en skolingsvej, som omfatter det hele menneske i relation til naturen og kosmos. Hvad er det som gør at aikido blev en af de skoler som jeg fandt mest anvendelig for vor tids menneske.

Fælles for alle autentiske skoler er at de omfatter, naturen, mennesket og kosmos eller legeme, sjæl og ånd.

Aikido opfylder disse betingelser. Hvad er der da som gør aikido til noget enestående blandt skoler for menneskets harmoniske udvikling. Det er at selv om den bygger på en gammel tradition om aiki, så er den bragt i overensstemmelse med nutidens menneske.

Hvad jeg mere og mere er kommet til at værdsætte sammen med dem jeg deler disse oplevelser med og dens simplicitet. De gamle kinesiske Qui mestre og senere de japanske Ki-mestre, adskiller sig radikalt fra de skoler som stammer fra Indien, hvorfra Yoga traditionen udspringer. Mange skoler priser deres århundrede gamle traditioner. Hvad de desværre glemmer er at menneskets udvikling er en helt anden, at dets fysiske og sjælelige konstitution er radikalt ændret siden Platon, Buddha og Kun Futses tid for snart 3000 år siden. Udviklingen inden for de sidste 500 år har bragt støre ændringer i menneskets evolution, end de 3000 år tilsammen. Tiden er ikke en linie som har en begyndelse og en afslutning. Tiden er en dynamisk faktor som pludselig kan accelerer udviklingen også i naturen. Som i et nu eller med et sæt kan tingenes tilstand forandres.

Tager vi f.eks den proces som kaldes hata yoga eller prana yama, så blev den udviklet af de Hellige Rishis i Ur-indien for mere end 10.000 år siden, ud fra de urbilleder, som de så som menneskets ideale tilstand i en fjern fremtid. Hatha og Prana øvelserne var metoder, som havde til formål at påbegynde en udvikling af menneskets knogle og åndedræts system. Hvad de så som en vision er det der i de vestlige skoler senere blev kaldt det menneskelige fantom.

Det man ikke ved i dag er at da denne skolingsvej blev introduceret af de Hellige Rishis, var atmosfæren meget mere vandholdig en tilfældet er i vor tid. Jordens den gang atmosfære kan sammenlignes med et dampbad. Jorden var indhyllet i en Urtåge, visse steder fersk og sød andre steder bitter og svovlholdig. Denne periode er også kaldte for den første efter atlantiske kultur periode – eller den Ur-indiske.

Alt organiske liv er opstået i ur-havet – evnen til at uddrage ilt af vand er endnu tilstede i fiskenes gælle virksomhed. Visse dyr opholdt sig så meget ved vandoverfladen, at de begyndte at udviklede en svømmeblære, som var kimen til en lunge funktion. De første pattedyrs lungefunktion var imidlertid tilpasset evnen til at virke i en damplignende atmosfære.

Efter hånden som urtågen lettede, blev atmosfæren mere klar og gennemsigtig. Hav, landmasser, skyer og luft blev mere afgrænset i egne elementer. Derfor talte de gamle om jord, vand, luft, ild og æther som de fem elementer. I østen blev verdens æteren kaldt for prana, qui eller ki.

Livsånden strømmer stadig ind gennem menneskets næsebor, og denne kraft er grundlaget for sjælen og åndens virke - på dansk taler vi heldigvis stadig om åndedraget og ikke blot vejrtræningen – førstnævnte henviser til det spirituelle i luften, medens sidst nævnte kun til en mekanisk funktion i forhold til luften.

Gennem Parna Yama, blev der udviklet et åndedræts system, som havde to hovedfunktioner.

At vække menneskets bevidsthed fra det søvn i det kollektive ubevidste og bringe bevidstheden ind under Jegets kontrol eller Jeg er selve sindet.

Lige som lungernes fysiske konstitution var anderledes hos mennesket i Yr-indien, således var dets skelet også anderledes. Skelettet var så at sige mere ”træ-agtig” – var endnu ikke så mineralsk som nu. Kimen til vort skelet er brusk artigt – og viser hen til en tidligere tilstandsform i skeletter udvikling. Der findes stadige dur, hvis skelet stadig er brusk artigt og som ikke har gennemgået denne mineralisering, men som endnu står mere forbundet med planteverdenen. Med alderen sker der en fremadskridende sclerotisering og forkalkning af menneskets skelet.

Gennem Hatha Yogaen blev der udviklet et fysisk system, hvis formål var af bringe hele menneskets fysiologiske femtoning frem til det som de gamle grækere lod komme til udtryk i deres intuitive skulptur arbejde som er kendetegnende for hele den græske kulturperiode.

De åndedræts - og krops øvelser som i dag bruges ud fra Parna Yama og Hatha Yoga, giver således ikke længere nogen mening i vor tid. Ja, de kan i realiteten være med til at fastholde den menneskelige erkendelse og krops bevidsthed på et noget som tilhører fortiden, noget som en gang var alt afgørende for udvikling af menneskets legene og sjæl.

Yogaens betydning for vesten, må ses som en medicin, i en tid hvor de anti-sociale kræfter og egoismen er en del af vor såkaldte civilisation, som sådan har Yogaen sin betydning. Derfor den store popularitet i vesten, fordi den er som et smertestillende middel, mod det kaos og det stres som møder os fra alle sider.

Noget helt andet er det når vi taler om den indre skolingsvej – om initiation og om Do. De fysiske øvelser, åndedrætsteknikker, visualiserings metoder og meditation, som knytter til den moderne indvielsesvej, ligner måske fra en ydre betragtningsmåde – det der udfolder sig i Yogaen, men er noget helt andet der søges opnået gennem den direkte introduktion, således som den fremstilles i Ati Yoga, Dzogchenpraksis, Chan og Zen.

Det drejer sig altså her om at kunne foretage den rette diskrimination mellem Yoga og Aikido. Alle ved at begrebet Qúi, kommer fra Kina og via Korea til Japan, men det det krydsede det japanske hav, forsvandt noget og noget nyt blev tilføjet. Det der altdi har gjort den japanske kultur interessant er den evne til at antage andre kultur impulser eller teknologier.

Bogen ”Zen og hvordan man plejer sin motorcykel” er et godt eksempel på det jeg antyder til.

På et tidspunkt var englænderne kendt for at fremstille de fleste og mest spændende motorcykler i verden. Problemet var bare at de var ret upålidelige og man måtte leve med at man ikke skulle regne med at de startede hver gang. Da japanerne begyndte at kopierer de engelske motorcykler, trode ingen deres egne sanser, da de opdagede at de startede hver gang. I løbet at kort tid var hele den engelske motorcykel industri brudt sammen og som alle ved sidder japanerne i dag næsten hele produktionen af motorcykler. Meget af det samme gjorde sig gældende inden for hele den elektroniske industri.

Mange spørger – Ja, men virker aikido på gadeplan? Ja det virker – Aikido er mere og andet end selvforsvar – det er netop udviklet til at virke i den tid vi nu lever i – både når det handler om aikido som kampkunst eller Budo og Aikido som lægekunst.

Jeg har altid undret mig over når øvede Aikidoka efter flere års arbejde, opgiver at finde den Åndelige side af Aikido – den helsebringende kraft i Ki – og føler sig nødsaget til at henvende sig til Yoga eller ”allternetive” terapier” – når det hele ligger lige foran deres fødder –lige til at samle op og det endda gratis – men måske skyldes at netop det at Aikido er non-profit – at Aikido er så banal og simpel og så vælger man at gå over åen efter vand.

What is the Aikido lineage?

2009-06-14T22:29:00.002+02:00

Aikido lineage goes back to M. Ueshiba, who received this lineage form the Aiki jutsu in Japan. There are other Aiki traditions, originated in Japan and China. The word Qui is Chinese and Ki is Japanese. The esoteric tradition in Aikido as a Budo is related to the concept of Ki – individual Ki as well as Universal Ki. This was adopted in to the Aiki-budo by the inspiration form the Ki-masters of Japan.

There are many lineage of Aikido to day. The originals include and offer the teachings of Ki as a essential aspect. When the founder of Aikido M. Ueshiba died, the aspect of spirituality was replaced by the concept of mind – Even when he lived not many could follow his spiritual teachings.

Doctrinally, he was what can be classified philosophically as mystical pantheists (as opposed to rational dualists) that function in the objective world by following a triune manifestation epitomized by the Law of the Triangle. (Nature, Man, Heaven)

In short, he believed in the triune nature of the human being as being composed of body, spirit, and soul with the intellectual mind being part of the body and the intuitive mind being an aspect of the spirit/soul combination. After his death all this was forgotten and all most lost.

The founder of Aikido appointed 3 months before his death Tohei, sensei as General Chief Instructor, 10 dan of Aikikai. However having a son, he according to Japanese traditions had to place him in the linage as his successor. To overcome this dilemma – he appointed his son as President of the Aikikai. Asking Tohei, sensei to protect his son.

As time passed by this construction of divided leadership shoved not to work. The concept of Doshu, as a traditional Japanese title in Budo, came in to question. The was of dualistic thinking took over and political impulses followed in its footstep. To avoid a greater schism, Tohei, sensei did not clamed that title, but made is pass to the founders son. However that did not slowed the fact that Aikikai was loosing the spiritual dimension in Aikido, only making space for concepts as mind and body – leaving the concept of Spirit or Universal Ki as some thing not to be taken in to account. As a only belonging to a old religious superstition, better to be forgotten, as it gave rise to a endless number questions. The concept of Ki was excommunicated.

It came to that point, that Tohei, sensei had to make special Ki-classes out side the Aikikai to keep up his work. However this solution was not acceptable to any one in the Aikido movement, and thou he did not wanted to leave the Aikikai, he had to made his own foundation under the name Ki no kenkyukai, not using the word Aikido.

Thou Tohei, sensei was open to the concept of Ki, he could not follow the spiritual dimension of Ueshiba, but directed his interpretation towards the concept Shin shin toitsu do – which he also related to the word Aikido. As such his Aikido became related to the founders perception of Aikido as only possible with mind and body unified and associated with aspects of healing and meditation.

At the end of his work in Aikikai, his slogan was: “Some things missing, some things wrong”. He found some of the missing links, but not the Spiritual dimension, on which the Ueshiba, had founded his Aikido.

Ueshina says in his Doka – I do not have followers – only friend be which I am sharing my experiences of Aikido. However some of this individuals had the ability to share some of the enlightment, an Tohei, sensei, definitely was one of those. That he him self and his organization, at the end of his life should ran in to the same problems for which he stood up in the Aikikai, is an other story.

The different aikido lineages.

Aikido is aikido. By this is mend, that it is founded on a true root master. The true Aikido is what is in one's heart, meaning a true Aikidoka can exist in any lineages . The organization is merely a vehicle in which the essence of the Aikido is manifests. In other words, an organization, by virtue of the intent and motives of its members can tap into Aiki essence and be true. By the same token, an organization can become lost if its members forget what is important.

What truly points to authenticity of Aikido organization (besides its lineage) is the attitude expressed by that organization and its deeds. Therefore we can say that what makes a true Aikido organization are the members, what they are in their hearts, and not the administration. The organizations, which can be likened to the physical body, tend to grow old, corrupt, and eventually die. However, it must be remembered that the tradition and initiation leading to inner self-development of the sincere individual is the Soul and Spirit of Aikido. We should remember that the word Do is related to the Chinese word Dao – translated to “parth” or ratter “process”. This is what perpetuates the Aikido Movement despite what an organization does or doesn't do.

With this in mind, it shouldn't really be all that surprising that there are several Aikido groups around. Some are legitimate by virtue of the attitude expressed, and that means they are open and tolerant, encourage their members to seek truth and apply it according to individual interpretation, are not oppressive, suppressive, arrogant, etc. Some are bogus because those ideals are not properly represented. To find which is which you need to feel your way around them. Some good advice would be to measure the worth of an Order by how you intuit it and by how its members respond to your queries. A genuine Order will try to answer your questions as openly and honestly as possible; they will not try to influence you one way or the other, and they will not talk down to you (as an example, "we cannot discuss such and such matter with you because you haven't studied our higher Degrees, because you are not a member, etc.").

Also, keep in mind that there are different types and lineages of Aikido and for the most part, the divisiveness comes from differences in the interpretation of Aiki ontology. But the one thing which is really the earmark of true Aikido is the emphasis on freedom and personal responsibility. If you find any type of suppression of those tenets from any Aiki group, then you will know that group does not represent the Aikido ideal nor any of its traditional lineages.

Aikido is a traditional and initiatic movement that sometimes solidifies into an Order or organization for a period of time. This means an individual or small group of individuals who have been properly trained and initiated into the Aiki system will work together for a common purpose and objective. This is effectively how some of the Aiki-movments started at the beginning of the 20th century -- Aikikai, Ki no kenlyukai a.i. , Yoshinkai, Shin shin toitsu kai, Yuishinkai, ect.

The Yuishinkai as I see it does not conduct studies or comparisons of the existing Aikido organizations. We assume that each order does their best in representing theideals of the Aikido movement. We choose to focus our efforts on the future of the Aikido movement and the fulfillment of its objectives. In the light of the above statement we can only reiterate our own commitment to the wok of founding documents and work of the Founder M. Ueshiba. In short, our intent is to accomplish qualitative Work in a quiet fashion.

The meaning of the offices Doshu

The offices of Doshu is in Aikido interpretate to be of the highest rank, and only related to the family name Ueshiba., but is that the proper interpretation?

We cane only hope to understand the concept Doshu, if we try to understand, that all authentic lineages of spiritual training place it self under the gaudiness of Protectors. According to Yoshigasaki, sensei Doshou is not a “Leader of the Path” but a “Protector of a path”.

We can look at Aikido as a movement that has a "soul" and "spirit" (Aiki Tradition and initiation) and a "body" (a Aikido organization) to express itself. While the "bodies" come and go, the "soul" and "spirit" remains. We can find this dynamic evident in the history of the Aikidoka and the number of physical organizations they have had. To assure that, as time passes on, people won't change the Ki Tradition and its teachings, a system of preservation was set into motion. In the lineage of M. Ueshiba and many others, this system was embodied in the traditional Office of Doshu. The individual holding the Office of Doshu is responsible not only for preserving the purity of the Ki teachings, and assuring that the organization follows the Aiki code, but to secure a continuity of the Aiki mission into the future. He or she must always be chosen and prepared for the Office by the previous Doshu. We may look at an Doshu as a person endowed with a life long responsibility.

We now see that the title Doshu is not monopolizes to one single individual, but the sincere protectors of a tradition of living inspiration. We cane use the term Doshu or founder to any individual, who have devoted his or hers inter life in the service of the Life Spirit. The responsibility of the mission is not placed in one single persons hands, but in a numbers of individualities, who have the courage’s to bring the sacrifices of services.

The answer to this question lays in the differences of defining the Office of Doshu by today's Aikikai and by the Aiki lineage and movement that gave birth to that organization.

In the Tibeten tradition the title lama is identical with the Japanese title sensei, simply meaning teacher. The Tibeten offices as Tulkud is however reserved for individual, who in past life have qualified in the services as esoteric teachers. So the question is not about titles or names, but of quality and qualifications of education of the human body, mind and spirit. Different lineages use different words for the same thing or interpretate word and concept according to the best of there understandings. To see the unity of Aikido as represented only in one organization is not healthy for a living social organism, but is a set back to old ways of monarchy or hierarchy.

The living social organism is not to be compared by a staircase, walls or doors made by stone. The Living social organism, is certainly build by structure and order, but as in all organic life the forces of Ki emanates and penetrates all cells of the organism, form the smallest to the most complex. Each structure or cell have its own individual function. This are not harmonized in to one body – but live en harmony and in this was keep the whol organism together as one unity.

The motto of K. Muruyama, sensei.

Aikido hinsides grænser

"Alle floder har et navn. Men disse navne forsvinder når de strømmer ud i det store ocean.
Aikido har mange stile, mange navne, men Aikido er Aikido.
Det er min vision og håb at lige som floderne, vil de strømme sammen og forene sig som eet."

Follow the heart

2009-04-27T14:51:00.077+02:00

Søren Dalsgaard og K. Mauryama. Tokyo April 2009

The changes I have made in aikido relations create questions for some of my colleges. After 12 years in KNK, I think I owe you one

My quest

The idea of "unification" of mind and body is wrong - as mind and body always is one. The spiritualization of the two however is the Great Work and life after that or Complete Attainment, which is possible in one lifetime, if a meeting with a teacher do happen.

By a teacher should be understood: a person who all ready was a teacher in a past incarnation. Persons who do not have these qualifications are not teachers but instructors.

Again, such a meeting or not, is the Consequence of you own condition of Karma.

You have to know that!

Aikido - a living proces.

The lack of spirituality in Aikikai, gave me my first reservation about Aikido as such, because O´sensei or the Founder of Aikido, saw Aikido as for most a process (do) for spiritualization of the human mind and body.

After O´sensei, K. Tohei, sensei expresses his reservations in these words: Some things missing, some things wrong.

By his founding of Shin shin toitsu aikido, he was trying to bring back some of the missing things in Aikido. His koncept of Ki, however did not re-opened the door of spirituality, but only health aspect. The spiritual aspects as in Rai-ki and Yu-ki were still missing.

Our aikido is orientated towards K. Toheis perceptions. When K. Mauryama, sensei, saw the aikido K. Tohei, sensei was doing he thought: “This is the aikido I saw O´sensei doing”, and he joined the KNK as well as K. Yoshigasaki, sensei and many others who did not find the deeper qualities in the interpretation of Aikikai as an organization.

Are there differences in aikido technique? Naturally, aikido is not a system to be copied, but as all art a living process. There do not exist such things as “objective techniques”.

Actually the techniques are only the manifestations of your inner moral imaginations. When I pointed that out to my first Aikikai instructor he replied: “There is only techniques in aikido”, after that I knew he could no longer be my instructor. Same think happened years later, with a KNK instructor. So where were the deferens between the Aikikai and KNK?

Aikikai are many stills, but is a monarchy based on the bloodline of the Ueshiba family, with Doshu, I, II and III. What Tohei stood up against, is sadly now repeated in the KNK, as his son became the new President.

Few years after, in 2001, the represent in KNK Europe, K. Yoshigasaki, sensei, made his own organization, by almost identical mane, Ki no kenkyukai, association international. Naturally KNK found that use of its name to be improper.

All most all KNK Dojos followed K. Yoshigasaki, Sensei in to his new organization, and so did I. He adapted now the old title Doshu, but in a new interpretations, as “protector” and not “leader” of Aikido. A protector in his concept is a person who for many years totally has devoted his time to Aiki-do. However, no doubt that Aikikai have a hard time to accept that interpretation. Why he needed such a title for him self remains unknown to me.

The funding his own organization, created some unrest in the infrastructure or natural authority, whish up to this point have be in the hands of K. Tohei, sensei. However I was open to see in which direction this initiative would take us. There were many positive signs.

K. Yoshigasaki, sensei have cultivated his techniques according to his own unique perceptions, and his aikido is very elegant and harmonies, but for many it bacame a choreographic. That is instructions of how uke is suppose to mow according to the intentions of nage. Still he always were referring to Aikido as a Budo, but where ever I came for seminars I saw the same tendency among his Sempais: pre arranges relationships, lines and ki-test. This tendensy was especialy dominating in Denmark, where more leading instructors had a background in Alexsander Gymnastic.

This was an interesting study of human relations, but the actual Aikido was loosing substances and became inefficient. This became very clear to me when the quistion was about bokken, jo and tanto, not to be used as the real thing, but only symbols.

By time his teaching became more philosophical lectures, creating a silent unrest among many Sempais, but every buddy laid low and said snuff - it happens to unique teachers and the result becomes privet interpretations. I saw that too 15 years ago, with K. Nishio, sensei, and a true master according to his own wrights, but his love of karate and judo could not leave him.

After K. Yoshigasaki made his own private dojo in Belgium, the teaching of Aikido, was given in to the hands of his Shihans. His private dojo was devoted to his new concept Kenkodo. However, after the founding of his own organization the concept of Ki, was fading away.

I do understand that the concept of Ki or Qui has been over used. However it is hard to find a better oriental word for this universal principle – but sciences to, have long ago given up the concept of the occident: The universal ether.

A quistion of education

Examination and graduations is a part of aikido. Like it or not. The test followed by Hagama, is used in many ways according to still. Some use the 3 kyu, 2 kyu or 1. Kyu and some 1 Dan. After 10 years as teacher in aikido , I prefer to place it as lat as possible. Why, because it much to often creates inflations in the mind of the students.

When it comes to the Grading Syllabus, must are a collections of teuqunics put to getter in a matter giving no meaning. Examination in aikido is not as a test of ability of memorizing things.

The use of Taigi as created by Tohei, sensei is not in line of his original intentions, which according to my information was. 1) A play ground for multi-Dan + 3 Dan 2) a memorizing system for public performers. In other words Taigi was intented for students be on examinations. The use of Taigi as World competitions and syllabus is not a good for the development and educations of humans who want to know the essence of aikido.

A new suggestion

When I looked at the Grading Syllabus of K. Maryuama, sensei I found a tool which were free from the old school system. A organic combinations of basis – combine in a compressible way. Slowly adding layer on layer a basic foundation – no complicated constructions of fancy stuff making people dreams of “aikido with ki form day 2” - in others words the technique of Kata. Repeating of technique more times and collected by the students them self.

The examination of Hitory Wasa and Ki-test were simply integrated in normal aikido training, which puts and end to the endless explanations and discussions always following in the in wain effort to explain “what is ki”.

By reducing the whol question of examination in that way – there becomes much more time for the direct and spontaneous enjoyment of “just do it”

Mind and spirit

After 40 years of my own study of Spiritual sciences I am not expecting much. However in spit of K. Tohei, sensei and K. Yoshigasaki, Senseis strong efforts, I felt that the “lost word” still was not found. In my 20 years of aikido study, I came to see, the lifeline to this Budo, was founded on the inspirations of the Japanese Ki-masters, unknown and secret to most Aikido Sempais and Senseis.

K. Mauryama, sensei, I have only known for 2 years, but what I have seen so fare, is a direct introduction, with out many words.

His aikido seems all most "orthodox", in the meaning: authentic tradition, close to Daito Ryu and Shinkage Ryu or the authentic traditions of Budo. To see the 75 years old master, taking instructions in Aiki-jutsu from one of his Sempais and taking Ukemi, showed me a humility not often found among Senseis!

However when it comes to the methods of examination in AY, I found a process very comprehensible and useful as a tool in the art of educating human beings.

The philosophy is the Wisdom, but the path of spirituality is the path of Life.

The life spirit or Universal Ki is the path of healing and love, as Individual Ki.

Here are some of the schools and root-masters of Ki: Rei-ki, Niko Usui - Sataihou, Keizo Hashimoto - Seitai, Haruchikan Noguchi – and Yuki, by K. Mauryama.

I have come to the conclusion, that the esoteric impuls of Aikido, is based on the traditions of the Ki-masters, and not impulses form western psychology or therapy or Indian Yoga.

As for meditation I cane only speak for my self:

Do not even whish for students to meditate. Keep one point in the Kotedama: Do not reject – Do not follow. Please understand, that meditation will never bring you in harmony with the Universal Ki or give you any form of Satori. Meditation is only needed after achievements, to keep the mind spiritualized under all circumstances in this incarnation.

As dojo cho

Before I regained responsibility in the life of organizations, I had a period of 7 years, driving Night Taxi and praxis Aikido. I wanted to destroy with out mercy, what so ever, all bad habits, ambitions and lust for name and fame in my social work.

Before that point, I had been initiated in to Ati-yoga or Chang in India 1969, by C. M. Chen. Member of The Rosicrucian Order, 1970 and Grand Councilor of its Nordic Grand Lodge. A follower of R. Steiner and G.I. Gurdjieff for decades.

So when the question came at the ages of 54, of regaining responsibility, by making a Dojo of my own, I hesitated and examined my true intentions very deep. Would it not be wiser, just to be sempai and not sensei?

My old Chan master. C. M. Chen pointed it out to me in Kalimpong, India, by his words: “I am not a guru – but only a yogi. Why, because all the gurus are killed be there disciples”.

However in 1997 I made my own dojo “Ki & Aikido, Århus” associated to K. Tohei, Senseis Shin shin toitus aikido or Ki no kenkyukai, but the new KNK ai gave new questions.

It also influenced some of the Sempais in my own dojo. The new rules open for making a new dojo if two people whished so. Used in the proper manner it is a liberal rule, but use to promote privet intentions, is the path of Clicks.

The work of Dojo is the path of purification of unlearning. When the test in the grading systems is put in to effect, some are tempted to complain or seeking short cuts.

So some Sempais made there own Dojo. Actually, in a small city as Aarhus, it was an over do, creating confusion among the members. However the leading Sempais in Denmark supported this development, at that time giving total non-sens or hasnamus, as GIG puts it.

On the other hand, the Wisdom of Foresight has a meaning, which our small ego not always grasp or “The plans of the masters, which no one know before they manifest”.

Had it not been for this division, my present situation had been rather difficult to administrate, as the Liberty I needed to make the transformation in my work, would have created more problems now, that then.

Every group has a magnetic center, and if the students are not in harmony with that center, they will sooner or later leave the work. Staying in such cases is a waist of time for the students, the teacher and the Group as such.

I worked for some years to stabilize the situation, but when I saw the spiritual aspect of the work of KNKai. Not was in the line of my quest and oath to my self, I redraw from that organization and transformed by the generosity of K. Mauryama, sensei my work in to a level more in harmony with my Conscious. That is: a organisation, where only individual relations are the foundation of social work.

And so in Tokyo 2 of April I was appointed Chief Instructor of Aikido Yuishinkai Danmark and given the grad of 6 dan.

Thank you for your time.

2009-03-07T23:32:00.000+01:00

http://katsugen.no.sapo.pt

Sundhed og sygdom.

2009-03-07T08:02:00.001+01:00

Sundhed og sygdom.

Alle lider af et eller andet. Normalt tror man at hvis vi bare kunne slippe fri for disse lidelser ville alt være i orden. Men hvad nu hvis vi accepterede vore problemer og lod alle de små svagheder trives i os? Hvis vi accepterede vore problemer, ville der da ske den store skade? Man skal ikke tro at ved at blande sig for meget i vore svagheder og problemer, at der da vil vise sig en løsning.
Vi har mistet troen på at naturen har en slev opbyggende kraft.
I vor tid er fokus rettet mod sygdomsbilleder, på problemer frem for løsninger, årsager frem for resultater.
Vi har ikke længere tid til at forholde os til problemer og lidelser. Børn er normal skånet for sygdomme og lidelser, men ikke desto mindre er forbruget af medicin blandt bøn stigende. Forældre skal passe deres arbejde og har ikke tid til at blive hjemme og passe på det syge barn. Hvis de bare havde tid til at blive nogle nage hjemme og tage sig af barnet ville der ikke være brug for så megen medicin. Måske ville det være godt hvis lægerne skiftede job, for at forstå hvad sygdom i realiteten er. Sygdom er naturens forsøg på at vække sindet. Hvis sindet ikke er i stand til at forvandle lidelsen, er døden kun begyndelsen. Selv døden er blevet unaturlig.
Bevægelse er udtryk for liv. Når kroppen mister evner til at kunne bevæge sig er den syg. Den mister evnen til at holde sig opret og må lægge sig ned. Når kræfterne svinder mister vi evnen til at
bevæge os. Kræfterne svinder og vi lammes.
Den kraft der bevirker at vi kan bevæge os kaldes Ki. Vi behøver ikke nogen teknik eller system for at kunne bevæge os. Naturens selvopbyggende kræfter behøver blot at vi øver os i at opfatte det levende go det kommende. Det tilbage trækkende og genoplivende princip er naturens evige genopbyggelse. Det befri os fra ydre autoriteter . Det leder os til uafhængighed og selvstændighed og det er hvad vi har brug for.
Mange mennesker er ikke tekniks orienteret eller i besiddelse af stor bevægelses frihed. Men vi behøver ikke at være på højde med evner som ligger ud over det normale for at kunne forbinde os med naturens genskabende kræfter. Mennesker i dyb krise og med små forudsætninger har hævet sig fri af ruinerende situationer.

Hidden traditions in aikido and ki

2009-03-06T22:09:00.007+01:00

Itsuo Tsuda School

The aim of the Itsuo Tsuda School is to bring together the individual persons who recognize themselves in what is above all a philosophy of a practical kind which is more particularly to be found in the works of Master Itsuo Tsuda and which Régis Soavi Sensei continues to transmit.
For that purpose, the I.T. School affiliates its members either as individual members, or as members belonging to a recognized group.
The Itsuo Tsuda School does not intend to be a higher authority of some sort, but to offer the possibility of a link with a certain trend of thought, with something achieved in a cooperative process.
The School was born in that spirit, stemming directly from the close links created over the years between the dojos which have now been working with Régis Soavi for the last twenty years or so. The School carries on its work with those dojos, which are independent associations run by the members themselves and solely designed for the practice of Aikido and Katsugen Undo.
The Itsuo Tsuda School

http://ecole-itsuo-tsuda.org/

http://www.ecole-itsuo-tsuda.org/EN/pratiques.html

http://www.katsugenkai.nl/simple/simpleEN.htm

Shinkage Ryu

2009-01-26T10:57:00.004+01:00

Nakai Masakatsu (中井正勝, fl. 1891–1908), a teacher whose own teachers had been proficient in Shinkage Ryu and Yagyu Shingan Ryu Taijutsu, taught these arts to Morihei Ueshiba (the founder of aikido) from 1903 to 1908, in his dojo in Sakai near Osaka. At the time, Ueshiba was serving in the 61st Regiment in the Japanese Army. In 1908 Masakatsu gave Ueshiba a mid level license in Gotōha Yagyū Shingan Ryū Taijutsu. Yagyu Shinkage-Ryu was also taught in the United States from 1981-1988 by Yagyu Hideki.

Bokken in aikido goes back to this Ryu Katsujiin-ken ( The one who protects Life)
Nishio, Shihan named it "The Life Giving Sword"
Do not stop the mowments of your ennemy, but adapt to his rythem.
Moving with the wind.
Mind leading Body.

Going to Yagyu - Sword agains bare hands - Muto.

As times goes by ---

2008-12-22T18:50:00.001+01:00

As time goes by – our perception changes – our concepts too – When I was 15 Love was some thing different than now 50 years later.
So with Aikido - it is to me not some kind of self defense or body movements or health’s exercises - it is Budo – that is Material Art or the Art of Peace.
People are able to Practice when all is well – but forget it when all becomes bad – when they most are in need of the Practice and Self Discipline. That’s way they stop, because they never got started in the first place.
This Craft and Art - is tested in Daily Life – not in Street Fighting or Combat situations. This Craft and Art is made for transforming the Daily Battle of Life – What to do when you loose some one you love and your heart is broken - your job and must ask for money– your health and must go to hospital - your sanity and are in need of medicine , when you are deserted and must go to jail.
I do not all ways know what is best for my self – so how should I know what is good for you.
However Life is only real, then when I am.

Dragonball Z and Ki

2008-08-20T09:24:00.005+02:00

--------------------------------------------------------------------------------
This is email I wrote to the ki-info mailing list. It sums up many an email answer I've written regarding ki blasts so popular in Japanese animated shows ("anime"). The following is my opinion, and is not meant to represent the Ki Society.
--------------------------------------------------------------------------------
I've had numerous personal queries regarding ki, seemingly also all as a result of Dragonball Z, since I have a web site that mentions ki in that context.
In Japan, "ki" has many meanings. One of the ones the anime series like to focus on is its psychic-power connotation.

I personally know for myself that there is something to that connotation; however, all my experience has pointed me to the direction not of power, but of intention and frame of mind. In other words, you can go off on the side track of power, but it is a red herring, an eventual dead-end if your ultimate goal is that power. The true path is within: within one's heart and mind, and the real battle (IMHO) is the one that good anime shows hint at on occasion: the battle for internal discipline and a compassionate spirit (a battle that never ends, by the way).

In aikido, especially Ki Society aikido, I believe that "ki" means a specific frame of mind that is relaxed, calm, centered, aware, compassionate, and benevolent. The results of this are sometimes "feats" that may appear magical, but they are the automatic results of having that mindset. Is there psychic power involved? Not in the sense of the blasting away that's in anime, but in the sense of the real power of true calmness and peacefulness in the face of confusion.

I am reminded again of the story of "real aikido," which is not to use a martial art to quell violence, but to prevent violence AND bring healing by extending compassion to troubled souls.

P.S. One of the simplest and best examples I know of Real Ki is the extension of good will that is an honest smile or a small expression of caring. Just think -- one smile, or a few kind words, can positively change the day for another person, and possibly even cause a chain reaction of good will, like a "ripple effect." Now, for something so small to affect so much -- isn't that true power?

--------------------------------------------------------------------------------
Real aikido

Terry Dobson was riding on a train in Japan (in the 60's?), when a drunken man boarded. The man was violent, aggressive, and a real physical threat to the other passengers, whom he pushed around and bullied.
Dobson had been intensively training in aikido almost every day for three years, and was eager to put that practice into "real" action. Although he knew his teacher had said that aikido is the art of reconciliation, and that even wanting to fight means that you've already lost touch with the Universe, Dobson, in his youthful eager way, wanted to physically take down this threatening drunk in an act of righteous justice.

Just as Dobson was starting to egg the drunk into attacking him, however, a little old man interrupted by calling out joyfully to the drunken man. In a cheerful manner, the little old man started talking to the drunk, asking friendly questions and going on about his own family and the persimmon tree in his garden.

Soon thereafter, the drunk's nasty exterior had melted away. He was weeping, explaining his wife had died, that he'd lost his job and his home, and that his life was a total wreck and that he was terribly ashamed ... he was lying with his head on the little old man's lap, while the old man stroked his dirty hair. The would-be attacker had been brought to peace -- all without a single martial arts move.

Dobson realized that what he had witnessed was real aikido in action. What he had wanted to do -- vigilante-style, self-righteous justice -- was not aikido. What the old man had done, though, was aikido as it was meant to be -- humble, gentle love, bringing peace and healing.

http://unofficial.ki-society.org/kiexpl.html

2008-06-29T11:48:00.001+02:00

Chi Kung - Jing Chi - Nei Kung

2007-08-03T14:06:00.001+02:00

Der er en gammel kinesisk talemåde som siger: hvis du ikke plejer ki-åndedræts øvelserne - de indre såvel som de ydre, vil din kampkunst blive virknigsløs og du selv vil blive tom.

Den indre form er uafhændig af ydre systemer.

Fra Jing=sexus til Chi=lidenskab til Shen=ånden

DEN GYLDNE KLOKKE

vær der ikke når det kommer
kommer det ændre det retning
kan det ikke ændes absorber det
at passe på sig selv er begyndelsen
at passe på andre er afslutningen

Læs mere på:

http://www.chikung.com/

Se praktisk øvelse på
http://www.martialarts.dk/print_emne.asp?id=15458

INDRANET

2007-07-27T08:35:00.001+02:00

Indra tilbeder Krishna

Den hinduistiske hoved gud Indra har lagt navn til begrebet Indranet

Når man i snart to årtier har studeret aikido som en kampkunst set ud fra en teknisk synsvinkel, rejser spørgsmålet sig: Hvor godt kan det blive? Allerede i eksaminations systemet ser vi at 4 dan er den sidste eksamination. Der er grænser for hvor perfekt den fysiske form kan blive. Alder og fysisk konstitution sætter sine naturlige grænser.

Der findes tre motivationer i enhver autentisk skolingsvej 1) at øver sig for sin egen udviklingsskyld. 2) At øve sig for og med andre og 3) at arbejde for skolen.

De to første trin indeholder en række af tekniske udviklings muligheder og senere meditative kvaliteter.

At arbejde for og med skolen, betyder at man begynder at forholde sig til de sociale relationer til spørgsmålet om infrastrukturen.

Mange skolingsveje påkalder sig gamle traditioner, men aikido er i realiteten en meget ny vej (do). Her må vi skabe nye traditioner – finde det levende og det kommende.

Man kan blive ekspert på mange områder også i aikido, men bliver man et bedre menneske at kunne 500 forskellige teknikker eller være multi-dan? Nødvendigvis ikke.
Hele dyreriget er et storslået eksempel på specialisering og ekspertise. Mennesket har et meget højre mål.

Ordet Aikido er på mage måder blevet til en formel, derfor foretrækker jeg ofte begrebet ”Fredens Kunst”. Fred i det mellemmenneskelige og i det sociale er det ikke grundlæggerens højeste ideal?

I det sociale kan Fred kun realiserer gennem åben og gennemsigtig kommunikation. Her har Internettet hjulpet med til at skabe nye synsvinkler.

I det sociale har vi hidtil fokuseret på to strukturer. 1) Den centrale eller lodrette linie og 2) Den decentrale eller den vandrette linie.

Der er imidlertid en tredie mulighed. Internette er en spejling af denne mulighed.
Internettet er i realiteten kun en ydre manifestation af et spirituelt begreb, som også er blevet kaldt for Indranettet. Et non-dualt, holistisk netværk.

http//www.heartspace.org/misc/IndraNet.html

En sådan ide tager lang tid at realiserer, fordi vor sociale orden bygger på 1000 års af erfaringer og fejltagelser. Nye ideer er altid opstået i mindre grupper som har stået uden for main streem eller den kollektive bevidsthed.

Skal Fredens Kunst realiseres, og ikke kun i en dojo eller den meditative zone, men som en sociale øvelse, da må begrebet Aikido også vise sig i udviklingen af en nutidig social infrastruktur og ikke som politisk eller sekterisk organisation, men som en levende bevægelse.

head slices

2007-06-20T12:58:00.001+02:00

http://www.fasthack.com/features/1551/

Splatter for de der elsker det dræbende sværd.

Aikido uden grænser

2007-05-29T15:39:00.001+02:00

Opdateret verdensbilled.

Et tilbagevendende spørgsmål i aikido er altid – forskellen mellem ”stilarter”. Dette spørgsmål har ført til dyrkelse af personkult og sekterisme. I realiteten findes der ikke forskellige stilarter i aikido, men blot forskellige kvaliteter og synsvinkler.
Når vi taler om ”fælles træning på tværs af stilarter”, så viser det kun at vi endnu ikke er nået frem til det punkt som kan kaldes ”Aikido uden grænser”, men endnu er optaget af persondyrkelse og sekterisme. Fælles for disse to negative sociale impulser er at de fastholder mennesket i den opfattelse at nogen har monopol eller patent på ”ægte aikido” og at uden for denne eller hin stil, kan sandheden ikke findes.
Aikido udspringer fra forskellige kilder eller essens punkter. I begyndelsen er kildenvældet klart og rent, men kilden bliver til en bæk, så til en flod for senere at forene sig i havet. På vej mod havet løber floderne gennem forskellige geologiske aflejringer, som farver vandet. I Kina taler man derfor om den ”Røde” og den ”Gule flod”. Når vandet forener sig med oceanet, bliver det atter klart og salt. Hvis oceanet ikke var salt, ville alle verdenshavene begynde at rådne.
At søge kilden, eller at finde essensen, forudsætter at man som i et nu, med et sæt, i et ryk, vender sig mod kilden og begynder at bevæge sig mod strømmen. Fra da af giver det at tale om stilarter ikke længere nogen mening. Aikido er da et åbent felt uden grænser.
Alle opdeling i stilarter er i realiteten ikke et falsum, fordi det bygger på denne antagelse at denne eller hin sensei, shihan, soke eller doshou, har tilføjer noget radikalt ny til Aikido. Virkelig original skabelse er imidlertid kun noget der sker med mellem rum på 400 år. Mange af de videnskabelige opfindelse, som er gjort inden for de sidste 100 år er i realiteten opdagelser som er foretaget for mere end 300 år siden. Selv en person som I. Newton sagde: ”Hvis jeg har tilføjet noget nyt, så skyldes det kun at jeg har stået på skuldrene af titaner”.
Det meste af den aikido som vi selv når frem til er en slags klonisk mimik, som er opfyldt af misforståelse og en karikatur af den åndelige impuls som vi kalder AI-KI. Mange elementer i de såkaldte ”stilarter” er fyld med reminiscenser fra judo, karate og jujitsu – eller det er blevet til en slags helse dans - eller gymnastik. Nogle foretrækker at tale om bløde eller hårde linier, men også det er en misforståelse for i yin og yang, er det hårde og det bløde, det lyse og det mørke forenet i en indre harmoni.
Aikido er en bevægelse og ikke en organisation. Hvis Aikido er identisk med det ide grundlag som M. Ueshiba, har nedfældet i sine essenspunkter eller Doka – ”Fredens Kunst”, er Aikido en kunstart – men altså ikke en Kamp Kunst. At forsøge på at sætte en kunstnerisk impuls ind i en organisatorisk formel, leder bort fra Fredens Kunst. Hele det organisatoriske spørgsmål i Aikido, synes kun at ledes os bort fra Fredens Vej og ind i partipolitiske handle og tænkemåder.
Grundstenen i al aikido træning er begrebet Dojo og ikke Organisation. Men for at Dojo ikke skal blive selvoptagede grupper, er det vigtigt at Dojos har åbne og frie relationer. Disse bygger som alt andet i Aikido ikke på ”stilarter”, men på den gode vilje der lever mellem enkelt mennesker. Det netværk som trives på den individuelle relation, har bevæget sig ind i en dybere realisering af Aikido i Hverdagen. Det er en mellemmenneskelig social impuls, som heler og forener. Det eneste som mennesket i vor tidsalder har til fælles den frie individualitet og et levende ansvarsfællesskab.

Munjo

Et andet problem omkring begrebet stilarter er, at den feudalistiske tendens i al Budo, leder til at eleven kun er tilladt at have én lærer. En elev sagde en gang: ”Nej, jeg kan ikke komme og træne i din dojo, for det vil være illoyalt mod den dojo jeg nu træner i”. Men virkeligheden blandt alle de der har betydet noget i Aikido er at de har haft flere lærer. M. Ueshiba havde selv 4 eller 5 lærere i Budo og 2 til 3 åndelige vejledere.
Men da det normalt skaber skindsyge fra lærerens side, hvis han får at vide at hans elev, har andre lærere, så lader eleven som om han kun følger denne ene lærer.
Før en elev begynder at træne er det en god ting at han undersøger forskellige dojos, for at se hvad der bedst passer til ham. Derefter kan han forbyde sig. Efter mange års træning, kan han så med fordel begynde at orienterer sig og lade sig inspirerer af Shihans. Det afgørende er at man ikke spiller tid på at hoppe fra det ene graduerings system til det andet. Gradueringerne er konventioner, som afspejler en linie og det ville være spild af tid at lave om på gradueringer – hvad der trænes i dojo i hverdagen, bør ikke kun afgrænses af en graduerings kodeks. En sådan undervisning svarer til de kørerlærer, som kun underviser eleverne i hvad der skal til for at kunne bestå kørerprøven, uden hensyn til om de kan kører bil i det heletaget.
Gradueringens systemet er den tråd der forbinder eleverne i en given linie, en måde at kommunikerer på, så der ikke opstår begrebsforvirring, men det er ikke en begrænsning for hvad man kan og må træne i en given dojo. Det eneste man kan forvente af en Dojo Cho er at han søger at orienterer sig mod en eller flere Shihans, som for ham moralsk og teknisk er gode rollemodeller.
Begrebet Doshu er også meget uklar i aikido sammenhænge. I aikido journal ser vil følgende fortolkning, som svarer meget godt til den man bruger i Aikikai.

Leader of the Way; a term designating the leader of a school or group, martial or otherwise. In the case of aikido, the first Doshu was founder Morihei UESHIBA. The Second and present Doshu, is Kisshomaru UESHIBA. The Third Doshu designate, is Moriteru UESHIBA, grandson of the founder.

“Den der leder vejen”, - men den esoteriske betydning I de orientalske skoler er en anden, nemlig den som “Beskytter vejen”. Den betydning som Aikikai har givet begrebet Doshu, stammer fra det verslige Monarki – Tronarvingen er her den førstefødte søn af Monarken. Dermed opstår begrebet Doshu I, II, III ect.
I Lamaismen og Papisme, følger man også en kontinuerlig tradition. Men i ingen af disse skoler er der tale om arv via blodsbåndet. Dalilahma udvælges af en række initierede Lamaer, som søger den sjælspersonlighed i et barn, som svarer til et reinkarneret Buddhi. Paven vælges af et råd på ca. 120 kardinaler. Paven kan præge udviklingen ved at udvælge kardinaler så længe han lever, men han har ingen indflydelse på deres senere valg.
Begrebet Doshu kan ikke forstås med mindre vi forstår den esoteriske og traditionelle betydning af begrebet ”Protektor” eller ”Beskytter”, hvilket er noget helt andet en ”Leder”.
Mange velgørenheds og humanitære organisationer, har sådanne ”Protektorer”, men det betyder ikke, at de er ”ledere” af f.ek. Røde Kors eller UNISEF, disse organisationer kan have flere ”Protektorer”.
Den esoteriske tradition i orienten bruger imidlertid begrebet Protektor i en helt anden betydning. Her sættes det i forbindelse med Bodhisatva begrebet. En Bodhisatva er et Heroisk menneske, som har ofret hele sit liv for at hjælpe menneskeheden. En Boddhisatva er et menneske, hvis oplysning og medfølelse med alt levende, sætter ham i stand til at beskytte mennesket.
En af de største beskyttere i den japanske buddhistiske tradition er Munjo og i den kristne tradition svarer han til Mikaeli.
Det er ikke muligt at forstå Aikido som en åndelig impuls, men mindre man indser at begrebet Doshu, stammer fra de esoteriske traditioner.

Aikido og Zen sensei Toyoda

2007-03-12T12:08:00.000+01:00

Aikido og Zen sensei Toyoda udtaler følgende i forbindelse med en artikel om spøgsmålet træning af krop og sind

“Everyone talks shugyo, shugyo *)," he once complained, "but no one really does it. Just coming to the dojo and sweating a few days a week, that's it for most people. But if you don't go in deep, all the way, with internal training, there's no difference between the dojo and a gym."

*) "a heightened state of enlightenment and purification brought by intensive training."
http://www.homestead.com/biggertemp/files/seishinkan_dojo/texts_training/SHUGYO_brice.htm

Læse hele artiklen på:
http://www.shinjinkai.org/ToyodaZen.pdf

Koretoshi Maruyama

2007-03-07T10:53:00.000+01:00

Maruama, sensei, varetog i en længere periode Tohei, senseis interesser i Ki no kenkyukai, som Chefinstruktør.
På et tidspunkt var han imidlertid ikke længere enig i de politiske tendenser, som da prægede Ki-society.

MISOGI

Maruama, sensei trak sig i over en periode på 10 år tilbage for at fordybe sig i sin indre udvikling i et Zen-kloster. En effektiv metode til at rense det lille ego for en hver form for identifikation.

For nogle år siden fik han tilladelse af sin zen-mester til igen genoptage sit arbejde med aikido, hvilket førte til oprettelsen af Yuishinkai Aikido.

http://www.aikidoyuishinkai.com
Der er udkommet en DVD fra et seminar afholdt i Hamburg 2006.
Hans aikido syne ikke at adskille sig så meget fra Tohei, senseis oprindelige stil, men hele spørgsmålet om "stil" synes mig mere og mere at handle om "personlig stil" og "politiske holdninger".

"Mennesket har jo så mange sære ting for".
W. Goethe

Den opmærksomme iagttager vil alligevel finder detaljer som er interessante.
http://www.marcellokaiser.de/aikido.html

Kommunikation og virkeligheden

2007-02-14T13:33:00.000+01:00

På Ki no kenkyukai HQ hjemmesiden, kan man læse følgende bemærkninger til de aktiviteter, som er udgår fra Tohei, senseis enestående arbejde, men som af mange årsager ikke længere er tilknyttet hans organisation.
Noget tyder på at alle organisationer, foreninger og gruppe der ikke er i harmoni med tidsånden, bliver genstand for inflatorisk kommunikation og social automatisme.

Some organizations which do not belong to Ki no Kenkyukai, improperly use the name of Ki no Kenkyukai, Ki-Aikido, Kiatsu-ryoho, Koichi Tohei. If you do not know if the certain dojos belong to Ki no Kenkyukai officially or not, please ask us.
In addition, the organization called "Ki no Kenkyukai Association　Internationale" is improperly using the name of Ki no Kenkyukai, and it is completely separate entity.

kilde: http://www.ki-society.com/english/renew/aikidokai_002.html

Der tales meget om ”Branding”, ”Ophavsret” og ”Kopiprodukter” i disse tider.
Man kan ændre eller tilføje nogle få bogstaver eller former og så er man ude over spørgsmålet om ”Ophavsret”. I Kina er det gjort til en hel industri.
Multinationale koncerner bruger millioner på at beskytte deres produkter og kunstnere taler om den idemæssige ophavsret.

Juridisk set kan man lave et produkt som til forveksling ligner originale, ved blot at lave nogle få ændringer. Moralsk set er sagen en anden. Vi må her se på motivet og intentionerne i enhver sag. Udspringer handlingen af moralsk fantasi eller selviske behov. Det er den afgørende forskel i om en handling leder til sociale eller anti-sociale konsekvenser.

Ord kan bruges til at kommunikere virkeligheden eller at manipulere denne. Disinformation bygger på en bevidst anvendelse af ord for at retfærdiggøre visse handlinger. Historien er fyldt med sådanne selvretfærdiggørende begrundelser for at gøre en handling lovlig. Det værste eksempel i nyere tid er begrundelsen for at ændre på situationen i Irak. Det kaldes spin eller sort propaganda. Begrundelsen er politisk, idiologisk eller økonomisk, men det fantasiløse i moralsk forstand fører til selvopløsende illusioner.

Læs mere på: arkiv.blogspot.com/

Er aikido en kampkunst

2007-01-03T14:00:00.000+01:00

Henry Ellis, sensei.

En artikel af Henry Ellis, sensei – en af Englands ældste aikidoka. Han må vel sige at tilhøre ”den gamle vej”, i en tid hvor Aikido måtte bevise sit værd i forhold til karate, judo og andre former for Budo. I dag hvor Aikido kan stå i sig selv, for hvad den er, er mange af fortidens interne og eksterne problematikker kun relevante set ud fra en historisk værdi.

Henry Ellis gør opmærksom på at vi må skelne mellem den aikido som blev udviklet medens O´sensei var ung og så da han blev ældre. Som ungt menneske søger man at teste sin krop som ældre sit sind.

Aikido handler om at ”to træner sammen” og ikke som i mange andre former for kampkunst hvor man primær kun laver kata. At gøre sigf eet med sin partner i Aikido er ikke det samme som at danse Tango elller at "harmoniserer" sig med sin modstander. Harmoni opstår der hvor den individuelle identitet opretholdes og ikke udlignes.

Uke øver sig i at lave realistiske angreb eller at skærpe sine motivationer og intentioner.
Nage øver sig i at modtage uke ved at gøre sine teknikker så effektive som mulig. Denne sociale dimention er en vigtig side af Aikido

Hvis Uke ikke er ærlig i sine intentioner, men forsøger at tilpasse sig Nage, vil teknikken aldrig virke. Ukes roller undervurderes alt for ofte, medes man tror at Nage rolle er den vigtigste.

Kvaliteten i Nages teknik, vise sig imidlertid i den måde hvorpå Uke falder eller standses.

Aikido teknikkerne bliver først effektive når de er gennemstrømmet af Ki, men man kan ikke forvente at et sådant resultat opnås før efter mange års træning og først op i dan graderne. Det er derfor vigtigt at basis træningen i Kyu graderne fastholdes. Ki er ikke en slags magi. Der findes en del ”Harry Potter Ryu” lige som der findes ”Cowboy Ryu”.

Problemet ligger ikke i Aikido, men i de realisationer som ikke forstår, hvilke kvaliteter som Aikido udvikler på længere sigt.

Ofte hører man om ”Aikido uden smerte”. Når man træner to sammen i en time eller to, flere gange om ugen, er det indlysende, at man er nødt til at udvise hensyn – alt andet vil ende i ”pay back time”. Livet i sig selv er fyldt med smerte, at tale om Aikido uden smerte giver altså ingen mening.

På et seminar oplevede jeg en gang min Shihan, lave en nikyo på en elev. Pludselig gik eleven ned med et højt skrig af smerte og rejste sig ikke igen. Alle var dybt rystede. Men shihan forsatte undervisningen, som om intet var hændt.

Da jeg havde hørt en del om ”Aikido uden smerte”, tænkte jeg om Shihan havde været for hård og lavet en fejl, men ved nærmere eftertanke forstod jeg at Uke havde stået og sovet i blind tillid til at intet ville ske og da Shihan lavede en let nikyo, fik Uke et psykisk chok over selv den mindste smerte.

Jeg tror det er vigtigt at vi skelner mellem de korte og statiske teknikker, som bør dyrkes i kyu graderne og så du lange og dynamiske teknikker som dyrkes i højere dan grader.

Vi må lærer at skelne mellem forskellige kvaliteter i ukes ”angreb” og i nages ”forsvar”. Visse øvelser er præget af ønsket om ”effektiv forsvar” andre af ønsket om ”flow og timing”.

Et punkt i bevægelse mødes med et ubevægeligt rum. Et bevægeligt rum mødes med et ubevægeligt punkt. Kvaliteterne i højre og venstre hånd, må være som Yin og Yang.

Men uanset om teknikkerne er statiske, dynamiske, langsomme, hurtige, store eller små er det afgørende at sindet befinder sig i en tilstand af dyb indre ro. Da er Aikido hinsides kamp og smerte.

http://www.geocities.com/britishaikido/articles/is_aikido_a_martial_art.htm

Bemærkninger til nyt interview med Doshu Moriteru Ueshiba, fortaget i Brazilen.

2007-01-01T16:05:00.000+01:00

Den 20 juni 2006 begyndte der en tråd på Aikido Journal, under overskriften The second largest Aikido semminar in the World. Denne tråd udviklede sig til vel nok en af de længste på Aikido Journal.

Senere fulgte så offentliggørelsen af et interviewe med Doshu Moriteru Ueshiba, som jeg vil knytte følgende bemærkninger til.

Hvem er Moriteru Ueshiba? Som efternavnet antyder er han i familie med grundlæggeren Moherie Ueshieba, nærmere betegnet barnebarn af grundlæggeren af Aikido.

Navnet Moriteru betyder ”den der vogter og beskytter centret”, et navn som hans far Kishumaru Ueshieba gav ham, vel vidende at han formodentlig ville blive den tredje generation i denne familie som overtog titlen som Doshu.

I Aikikai betragtes han således som Doshou III. Ordet doshou fortolkes i denne sammenhæng som ”Mester af vejen”, og som sådan kan der kun være én mester eller Doshou. En anden fortolkning af ordet Doshou, foreslår ”Den der beskytter vejen”, det vil sige et mennesket som har gjort det til sin livs opgave at være Protektor for Aikido.

Den første fortolkning knytter sig mere til den vi kender fra de historiske dynastier og den anden mere fra de åndelige esoteriske traditioner. Alt efter hvilken fortolkning man vælger opnår man to forskellige sociale realisationer af Aikido, enten som institution eller som bevægelse.

Moriteru Ueshiba gør opmærksom på at selv om han var tredje generation i Ueshiba familien, følte han sig helt frit stillet med hensyn tilvalg af sin karrierer. Han har dyrket lidt Sado (te ceremoni), men kan også lide at spille golf.

Moriteru Ueshiba, fremhæver at han føler det som sin opgave, at sikre at Aikido forbliver en udviklings vej. Derfor må de fysiske teknikker gå hånd i hånd med den åndelige side af Aikido.

Han forsætter: Først øver man sig ved at efterligne læreren, senere modificerer man det i henhold til sin fysiske konstitution og måden hvor på man tænker, det er naturligt. Teknikkerne er derfor ikke altid det samme for alle og enhver.

Til spørgsmålet om Aiki-ken og jo, mener han at Aikido viser sine former klarest uden brug af våben, men at det er nødvendigt også at træne med bokken og jo. Han søger her at skabe en balance mellem brugen af våben og de bare hænder.

Når det kommer til spørgsmålet om udvikling af KI gennem meditation og åndedrætsøvelser, så mener Moriteru Ueshiba, at det allerede findes i aikido øvelserne og at man ikke behøver at praktiserer det adskilt.

Aikido som bevægelses kunst indeholder til en vis grad former som giver en vis form for indre udvikling. I langt de fleste tilfælde forbliver Aikido teknikerne enten en blød form for slevforsvar eller helse gymnastik. Dog er der en vis mulighed for at nogle få, gennem årevis træning af Aikido teknikkerne kan nå frem til en form for indre udvikling.

Skal en egentlig åndelig udvikling realiserer ved hjælp af Aikido som grundlag for træning af kroppen er det nødvendigt at træne sindet. Det er også hvad Moriteru Ueshiba, påpeger uden dog at kalde denne metode for meditation.

Opgaven for Aikido i fremtiden er at få integreret det bevidste arbejde med udviklingen af Ki gennem et meditativt arbejde. Det som bekymrer mange oprigtige Aikido udøvere, er at Aikido skal blive et skalkeskjul for Yoga, Terapi og Helse Gymnastik, hvorved Aikido mister sine rødder som en Budo eller Kampkunst. Man kan naturligvis ikke forvente at nogen skal påtage sig den meditative opgave, det må beror på et individuelt valg.

Hvor vanskeligt det er at forstå begrebet Budo, ser vi i dag i islamiske fortolkning af begrebet Jihat eller ”Hellig krig” – som i realiteten er en Indre Krig i vort eget indre, mod det onde, sekterisme, fanatisme og egoisme. Budo er derfor den indre krigers vej. Den eneste virkelige sejer er at overvinde sig selv. At gøre op med det lille egos tyranni.

Spørgsmålet om brugen af traditionelle Japansk klædedragt som Dogi og Hakama rejses. I Aikikai er brugen af Hagama kun forbeholdt sortbælte graduerede og han anbefaler at bruge Dogi til træningen.

Klædedragt og adfærd i dojo er en essentiel del af den impuls til indre udvikling som udgår fra Aikido, uden at man udvikler sig til en slags "hvid japener".

Der peges her på at hvis vi seriøst ønsker at bruge Aikido som en udviklingsvej, må vi accepterer at Aikido har sine rødder en fjern orientalsk kultur arv, som trækker sine spor fra Tibet, Kina og Korea til Japan. På samme måde som man accepterer at den moderne sport har sine rødder i det antikke Grækenland. At sporten i vesten så er blevet gjort til underholdning og forretning er en anden historie.

Hvad angår den biologiske linie i Ueshiba familien som overhoved for Aikikai, siger Moriteru Ueshiba, at hans far aldrig har tvunget ham til at vælge denne vej og der er ingen grund til at betvivle hans udtalelse. Men taget navnet Doshou III i betragtning, som ”Den der beskytter centret” og den traditionelle arvefølge i al Japansk kultur, er det kun rimeligt at antage, at han har følt det som sit kald at antage embedet som Doshou III.

Til spørgsmålet om der findes autentisk aikido uden for Aikikai siger han, at man må følge sin egen vej, men at overførelsen fra hans bedstefar, far og til ham selv er den bedste grant for udviklingen af aikido.

Spørgsmålet om teknisk og personlig adfærd i forhold til gradueringer rejses: Hans svar er enkelt. Undervisningen i dojo må lægge lige megen vægt på det tekniske, som det åndelige indhold i aikido.

Det er den daglige impuls fra dojo, som viser sig ved eksaminationerne. Den rette adfærd i dojo og åndelige indhold må udøver daglig i dojo.

Sidste spørgsmål: Hvad er aikido? Jeg vil overlade læseren til selv at besvare det.

http://www.aikidojournal.com/forums/viewtopic.php?t=95

Phill Burgess, 6 dan British Ki-society.

2006-11-26T16:15:00.000+01:00

Phill Burgess besøgte Gøreborg Ki-aikido selskab, November 2006.
Læse mere på dette link.

Lad ki strømme frit

2006-10-27T01:16:00.000+02:00

Fællestræning Aiki Open

2006-09-26T21:09:00.000+02:00

Se referatet fra denne event under link Aiki Open

Simplicitet

2006-09-19T00:22:00.000+02:00

Kato, sensei med jo

Her nogle fotos af en Natur Dojo - det fik mig til at tænke på de Natur Dojo - Esbjerg og Århus
Ki & Aikido Dojo lavede ved Vesthavet.

http://kawatok-web.hp.infoseek.co.jp/aikido/2006_02_12okutama/2006okutama.htm

KATO Sensei – tavs og ukendt

2006-09-12T13:55:00.000+02:00

Michael Holm og venner på udflugt i det Japanske forår.

Kato, sensei. 2005

Jeg mødte første gang navnet Kato, sensei , da Glx dojo 2005 var i Japan.

Der oplevede de at møde Kato, sensei.

Men hvem er denne Senseis egentlig?

Den engelske tekst finde den på dette link, samt en række af meget smukke billeder fra turen.

http://toitsu.dk/articles/articles2.html

Kato, sensei er født I Tokyo 1935 og begyndte træne Aikido som 19 årig i 1954 ved Hombu Dojo.

Han havde et almindeligt arbejde som trykker og deltog derfor kun én gang om ugen om aftenen.

For nogle få år siden gik han på pension og kunne derfor nu undervise i Aikido på fuld tid.

Nogle gør en hel del ud af at henvise til at de var uchideshi for O´sensei og nogle undre sig over

Hvorfor man ikke ser fotos med Kato, sensei sammen med Ueshiba, Årsagen er denne at disse foto normalt blev taget i dagtimerne, når han var på arbejde.

Han havde studeret 34 år før han lavede en dojo. Det var i den periode at han modtog 8 dan.

Kato, sensei, er en ”hverdagens aikidoka” – som bare havde et almindeligt job og trænede i sin fritid. Der var ingen som betalte for at modtage hans undervisning. Han hav bare aldrig op, men trænede uanset omstændighederne.

Hans opfattelse af aikido blev præget af O´sensei, som sagde: ”Budo er en gave fra Gud, ikke en skabelse af det menneskelige sind” og ”Budo kan ikke læres fra andre mennesker. Man må selv udøve det.”

Som så mange andre af O´senseis elever så gav sådanne udtalelser ingen mening og man accepterede blot hans udtalelser.

Derfor begyndte Kato at visualiserer hvad O´sensei gjorde og tog sig ikke så meget af det han sagde. Træningen med O´´sensai var til tider meget hård og Kato modtog kraftige Ukemie uden egentlig at kunne falde ordentlig, hvilket forskrækkede ham.

Men netop sådanne oplevelser styrkede hans hengivenhed til praksis. Hans imagenations metode er ikke noget som kan læres men kun antages og udøves med disciplin. Det handler ikke om at kopierer en lærer eller teknik, men at udvikle den fra sit eget indre. Det er derfor der i aikido er så mange forskellige måder at undervise på og ingen teknik er objektiv. O´senseis undervisning var ikke ud fra en bestemt model eller mønster, men altid nyskabende.

Et japansk ordsprog siger: ”Ekstrem blødhed kontrollerer hårdhed”, men O´sensei sagde: ”Ekstrem blødhed kontrollerer hårdhed og ekstrem blødhed kontrollerer blødhed”. Alle indeholder en sandhed og O´sensei hang sig ikke i kun et begreb, men omfattede mange opfattelser.

At forklare noget giver sjælden resultater, man må hjælpe eleverne til at skabe imagenationer, at visualiserer det de gør gennem praksis. Det er den eneste begrundelse for mundtlig undervisning. Ikke hvad der bliver sagt, men hvad det uvirker i sindet.

Kato lagde derfor megen vægt på at overfører sin undervisning gennem eksemplet. Kun gennem selv at opleve teknikken udført og modtage ukemi kan uke selv opleve hvorledes det føles og derefter selv forsøge på at genfinde denne kvalitet i sin egen krop og sind.

For Kato var det at se alt – ”At se er at tro”, sagde han.

Hvad angår Kotodama, så var Kato ikke nogen skriftklog. Han erkendte at forholdet mellem centret i maven (hara) og strubehovedet, projicerede Kimochi (følelser). Men for megen snak kan fører til ordlege. Det er afgørende i Budo er at der er overensstemmelse mellem ord og handling. Sig hvad du gør Styrken i Aikido er at tage om hinanden.

At kunne rumme og favne det som er os fremmed og uforståelig at skabe fred (Wa) og forbindelser (Musubi) der meget mere vanskelig and at vise styrke ved at lave kast og låse, det kan bare være en anden form for bevægelses leg.

Styrke i Aikido handler ikke om evnen til at kaste rundt med hinanden, men udholdenhed i træningen. At skabe gode relationer er også styrke.

Med mindre vore ord og handlinger gennemstrømmer det menneskelige perspektiv, er det ikke styrke i Aikido betydningen.

Det er derfor at udøvelsen af Kumiuch, traditionelle kampteknikker ikke er Aikido. Det betyder ikke svaghed, men at hævde sig selv på andres bekostning er ikke styrke. Et stærkt menneske kæmper ikke.

Nogle forfattere som var specialister samuraiernes historie kom en gang til O´sensei.

De begyndte at tale Sen sen no sen (svar før et angreb) og Ato no sen (mod angreb). Grundlæggeren svarede at det ikke findes. I aikido vinder man før kampen er begyndt. Han havde en opfattelse som gjorde alt til en enhed. Et værdisystem som overskred begrebet om at vinde og tabe.

Hans søn Kisshomaru, sensei var også en ægte underviser. Hans vurdering af folks integritet var stærk. Han kunne anerkende undervisere som havde en stærk individuel stil. Det er vanskelig at anerkende en aikido instruktør, som udøver en anden stil end den man selv udfører. Det kræver en del storsind. Det er vigtigt at træne alene.

Kato, sensei var som sagt ikke elev på heltid hos O´sensei, fordi han måtte passe et fuldtids job. Derfor var han nødt til at træne med sig selv. Der er mange former for Hitori wasa også med jo, bokken. og iaito. Før eller siden udvikler den ihærdige elev sin egen stil, han må da være særlig opmærksom på at træne sin imagenations kraft og respekt for hans sempai.

Det forhold at hans først i en alder af 53 år lavede en dojo, taler for sig selv.

Unge mennesker burde teste deres fysiske grænser. Men træner man ikke sin moralske fantasi, ender man kun med at Aikido bliver en slags mental og emotionel helse gymnastik.

Det er vigtigt at træne fredeligt og uden at bekrige hinanden. Uden broderlighedens ånd kan aikido ikke trives.

O´sensei sagde en gang til Kato: ”Jeg har overhovedet ingen elever. Der findes ingen elever, men mange kammerater som ledsager mig. Jeg har ledsagere som vil fuldfører denne filosofi.

The three fold of the human foot

2006-08-08T20:29:00.000+02:00

Normalt er der kun dansk sprogede tekster på denne Weblog, men da den blev skrevet på engelsk ser jeg igen mening i at oversætte den baglæsn.
Baggrunden for denen artikel er reflektioner over mit sommernmøde med Yosigasaki, sensei i Borrevejle 2006.

læs mere på: Aiki-arkiv aug 2006

At finde sin Do

2006-03-25T15:35:00.000+01:00

For nogen tid siden så jeg i et debat forum følgende udtalelse: ”De fleste aikidoka interesserer sig ikke så meget for filosofien i aikido, men kun for teknikkerne”.
Denne udtalelse rummer en kendsgerning. For 10 år siden hørte jeg den samme opfattelse udtalt på en endnu mere radikal måde: ”Der findes kun teknikker i aikido”.

Jeg stillede da spørgsmålet: ”Hvad blev der af O´sensie åndelige lære?” - Jeg modtog intet svar far nogen side.
Jeg begyndte da selv at undersøge spørgsmålet og kom til den konklusion, at den åndelige lærer som O´sensie, bl.a. nedfældede i sine Dokas ”Fredens Kunst” og andre af hans anvisninger for en indre skolingsvej, forsvandt ud af aikido da han døde.

Det skyldes for skellige forhold: a) ingen af hans elever kunne eller ville antage O´seneis åndelige lære. b) ønsket om at tilsløre og fjerne de historiske bånd som viser, at O´senies udvikling af hans Aikido ikke havde været mulig uden støtte fra Omoto religionen.

Det er karakteristisk for den udviklings om finder sted i Aikikai efter O´sensei død, at de af hans personlige elever, som søgte at opretholde en åndelig impuls i aikido, dvs. kontemplation og meditation, rette deres opmærksomhed med Zen-meditationen.

En anden side af den åndelige demission af O´sensies arbejde knyttede sig til det kan kaldte Kotodama – ”Det åndelige ord” og ”Den universelle Ki”

I vestlige traditioner tales der ofte om ”Det tabte Ord, som blev væk og genfundet, skønt det aldrig havde været borte”.

Der synes for mig at være to tendenser i dette spørgsmål: a) der fravælger enhver tale om et indre åndeligt arbejde i forbindelse med aikido og b) de der søger en indre skolings vej som er i harmoni med O´sensies oprindelige intentioner.

En sådan udvikling er ikke et spørgsmål om aikido i den forskellige organisations former. Aikikai er jo ikke nogen ”stil” eller ”linie”, men en multinational paraplyorganisation.
Aikikai er altså ikke en Ryu, men en forening af forskellige ryu, som har det ene til fælles at de graduerer ud fra de linier der er nedlagt af Aikikai Doshou, Japan.
Som sådan kan og har Aikikai ikke nogen officiel holdning til religiøse eller åndelige spørgsmål, men holder sig udelukkende til tekniske spørgsmål.

Det betyder imidlertid ikke at der i Aikikai ikke findes Shihan og Senseis som foruden det tekniske program har deres eget syn på spørgsmålet om Aikido som en indre skolingsvej.

Den største gruppe af Shihan og Senseis som kreativt arbejder med spørgsmålet om Aikido som en indre skolingsvej, findes imidlertid uden for Aikikai organisationen.

Arbejdet med Ki og Meditation er imidlertid et individuelt anliggende, som ikke kan leve ud fra traditionelle organisatoriske forhold, uden at løbe risikoen for arbejdet bliver en unaturlig konstruktion eller en slags ny-reigiøsitet i lighed med O´sensies Omfoto religion.

Problemet er ikke stå stort så længe vi beskæftiger os med det helsemæssige, skønt faren for at løbe ind i kommercielle og terapeutiske ambitioner også er en fare på dette felt.
Den værste fare ligger i det mange oplever som det religiøse element og ikke mindst i vor kulturkreds som er præget af Protestantisme og hundrede af års afstandtagen fra Katolske Hierarkier og Mysticisme er der en stor berøringsangst for det vi kan kalde ”det indre åndelige liv”.

Gennem de sidste 40 år er der imidlertid sket en vis opblødning på dette felt gennem de åndelige impulser som er kommet fra orienten, Indien, Kina og Japan.
Skønt Zen har sin oprindelse i Japansk kultur, blev den i 60erne nærmest et modefænomen i store dele af vesten. Den Hinduistiske Yoga åbnede også mange nye døre, på samme måde som forskellige Buddhistiske meditations metoder også har vundet stor udbredelse i vesten.

På samme måde som vesten ikke har kunne antage Ko-ryu og Mestre af disse traditioner hævder at de kun kan trives i Japan, således er kulturimport fra orienten heller ikke anvendelig, hvis det betyder at det vestlige menneske skal antage gamle orientalske adfærdsmønstre og religiøse opfattelser.

Det handler netop i vesten om ikke at nytage orientens gamle visdom, som en slags pseudoreligiøsitet. Selv aikido i sin kun tekniske form rummer dette faremoment af nyreligiøsitet.

Kun der hvor vi kan gå ind og forstå og bruge de meditative sider af østens gamle
visdom på en åndsvidenskabelige kan vestens menneske gøre brug af den øvelses praksis som har sine rødder i den orientalske visdom.

Man kan udmærket dyrke aikido som en slags human selvforsvar, eller som en interessant måde at få motion på og for langt de fleste er det nok – ja mere end nok.

At foretage endnu et skridt er som at løse den Gordiske knude. Det kaldes også den ”Endelige skær”. Sværdet er sindets der skære gennem det tilsyneladende.
At skære ind til benet er at ramme noget hårdt og afgørende. Det at frigørelsen kun er at finde i os selv og at det selvskabte ikke findes noget sted uden for en selv.

Det er derfor at Aikido adskilte sig fra Aiki-jutsu og derfor at Aikido ikke kan findes gennem træning af nok så mangen teknikker hvor mange år man så end hengav sig til en sådan stræben.

Det er derfor at Aikido er en Do – hvor Jutsu er et biprodukt et sekundært resultat og ikke målet i sig selv, men det var netop på dette afgørende og springende punkt at O´sensei blev overhørt af sin samtid og sin eftertid.
Mål og middel bliver forbyttet med de alvorligste konsekvenser til følge

Alle forskellige åndelige veje (Do) er udtryk for forskellige processer eller metoder, for at opnå det samme mål.. Men Do er proces som kun finder sted i menneskets inderste bevidsthed.

Målet kaldes ved forskellige navne: Oplysning, Satori, Himmelens Kongerige eller Regnbuelegemet, men hvad end vi kalder denne tilstand er den kun et billede på Sindets inderste og oprindelige natur.
Det selvskabende og selvopløsende åndelige væsen i mennesket.

Den uendelige befrugtning

2006-02-28T14:07:00.000+01:00

AIKIDO KRAFT LEGEME

Nogle betragtninger om den nødvendige fornyelse i livet
og hvorledes vi kan se disse i Aikido.

Aiki-arkiv
Læs mere 28-2-2006

Aikido og styrketræning

2006-02-01T15:10:00.000+01:00

http://forum.aikiportal.dk/viewtopic.php?t=60
En drøftelse af hvad er styrke i Aikido-

Rei-gi hvad er det?

2005-12-08T11:01:00.000+01:00

En dojo er et individuelt ansvarsfællesskab som indgås mellem frie og myndige mennesker. En dojo er et sted hvor der udøves en budo øvelsespraksis, hvis væsen bygger på et aristokratisk princip og moralsk imagenation.

Mange tror at en dojo er en juridisk forening hvor der gælder de samme regler som i politiske partier. En dojo kan, men behøver nødvendigvis ikke at være organiseret som en juridisk forening, men de fleste dojoer er bundet op omkring en demokratisk forenings struktur, af hensyn til økonomiske tilskuds fordele.

At en dojo ikke er underlagt demokratiske principper skyldes at de fleste budo former er bygget op omkring et graduerings system. Lederens af en dojo (dojo cho) er normal den højest graduerede.

Vi kan således tale om de forenings styrede dojoer og de private dojoer.

Læs mere på Aiki-arkiv december 05

Er aikido en kampkunst eller

2005-12-04T18:40:00.000+01:00

Da Ki-selskabet blev oprette var der mange som oplevede det som en bevægelse bort fra aikido som en kampkunst.

Når man ser på de mange video som findes med Tohei, sensei lades man ikke i tvivl om at hans teknikker er kampkunst.

I sin rolle som Chefinstruktør for Aikikai, har mange af de nulevende Shihans praktiseret sammen Tohei i sin tid. De fleste aikido skoler er på en eller anden måde præget af hans bidrag til videre udvikling af aikido.

Hvad Tohei sensei primær pegede på var nødvendigheden af at ”være naturlig afspændt” når man praktiserede aikido.

I 1998 var jeg i Japan med G. Ruglioni, Shihan, Ki-dojo, Italien for at møde Mr. Tohei. Han fortalte mig da, at den første gang Mr. Tohei kom til Europa for at undervise i sin aikido, var der mange højt dan graduerede deltagere, som alle gik rundt og så meget seriøse ud. Han sagde til dem: ” Jeg kan ikke undervise Jer når I ikke kan smile” – efter nogen tid løste man op for stivheden i sindet og deltagerne begyndte at bevæge sig mere naturlig afslappet.

Læs mere Aiki-arkiv december o5

Noget mangler, noget er forkert...

2005-11-21T09:14:00.000+01:00

Efter sigende et af K. Toheis ynglings citater før han stiftede Ki-selskabet.

Blandt de elever som samlede sig omkring grundlæggeren af Aikido, M. Ueshiba, kan man uden overdrivelse sige at K. Tohei var en af hans hovedelever.

På det organisatoriske plan viste det sig ved hans udnævnelse som General Chef Instruktør for Aikikai med rang af 10 dan.

Det er imidlertid ikke denne ydre side af hans virke som gør at jeg vil betegne ham som en af grundlæggerens hovedelever. Der var mange andre elever som stod M. Ueshiba personligt nærmere end K. Tohei og som viede det meste af deres liv til at tjene Ueshiba familien og den rolle som Doshu i Aikikai.

Når man hører om de udtalelser som er kommet fra K. Tohei, vedrørende hans forhold til M. Ueshiba, så kan man med rette spørge om betegnelsen hoved elev i det heletaget passer på K. Tohei.

Læs mere i Aiki-arkiv - november 05

Zen i aikido

2005-11-18T13:44:00.000+01:00

Tenzan Toyoda, Shihan.

In Toyoda Shihan's opinion, Morihei Ueshiba O-Sensei was someone with a deep realization of wisdom,
obtained through a life of hard training. However, O-Sensei's personal meditation training was
an eclectic blend of Shinto and other practices which suited his rather unique personality...and were
not passed on in any coherent form. O-Sensei did not systematize the internal aspects of his training.
The result, according to Toyoda Shihan, is that Aikido practitioners in general do not deeply
engage in any sort of meaningful internal training. They speak about "harmony" and "neutralizing
conflict", but their understanding is purely intellectual and emotional. They lack the solidity of physical
realization, and the martial energy and power, which come from disciplined training in meditation
and breathing. "Twenty-five years of training, so what!" he once remarked about a senior practitioner.
"Twenty-five years, just throwing people around a few hours a week. For nothing."

http://members2.jcom.home.ne.jp/ichikukai/eindex.html

Misogi i aikido

2005-11-17T13:54:00.000+01:00

Ichikukai-top

Hjemmeside for Misogi Dojo i Tokyu Japan.

Søren Dalsgaard

Aikido er mere og andet end selvforsvar. Aikido er først og fremmest en indre udviklings vej eller øvelses praksis, som har til formål at vise mennesket en proces eller vej (do) hvorved mennesket kan bringe sig i harmoni med livet (aiki).

Begrebet Misogi blev i Edo perioden (1683-1868) sat i forbindelse med en åndedræts metode, som stammer fra en gammel Shintoistisk tradition.. Den blev i perioder forbudt, fordi magthaverne mente at den styrkede viljes kraften hos dem som dyrkede denne metode og dermed mindre kontrollable for de magtbesiddende væsner. Metoden var derfor hemmelig i perioder.

Metoden blev meget kendt gennem den berømte sværd kunstner og digter Tesshu Yamaoka.

Senere i 1937 antog Tohei, sensei denne metode under vejledning fra Tetsju Ogura, som var elev af en interessant skole ved navnet Ichikuka, som betyder ”skolen 1 og 9” eller ”19”. En interesant navngivning for en esoterisk skole, som mindre om alfa og omega – begyndelse og afslutningen – fordi 1 et det laveste tal og 9 det højeste – alt andet er derefter kun kombinationer af disse to tal 1 og 9. problemet med de gamle metoder var at de var særdeles strenge og forudsatte lange perioder med retread fra det sociale liv.

Læse mere på - Aiki-arkiv - november 05

Aikido og kunsten i atemi

2005-10-09T09:56:00.000+02:00

Link til en artikel om dette emne

Af Phil Buck

http://www.mimagazine.com.au/10_Atemi.htm

Spørgsmålet rejses ofte hvad er atemi? Er atemi slag eller stik i lighed med den måde det realiseres i karate, kung fu og ninjuitsu, mod bestemte punkter på kroppen?
Atemi er en del af aikido, men forskellem på hvordan man realiserer atemi er meget forskellig fra den ene skole til den anden. Spørgsmålet er måske snare hvorfor bruger man atemi i aikido og hvordan yuddfører atemi i aikido.

Som dreng besøgte jeg ofte min onkel som havde en gård. En aften da vi drev køerne hjem fra marken, tog jeg en gren og slog en af dem fordi den gik for langsom. Han blev vred og sagde: ”Man slår ikke dyrene!” Han tog da sin flade hånd og slog koen på bagdelen. ”Den skal ikke føle smerte, så bevæger den sig forkert, den skal kun hører lyden, så bevæger den sig som jeg vil”.

Nu 50 år senere, er dette eksempel for mig det mest enkle eksempel på hvad atemi er – det at lede ki –eller at lede med ki.

Domptøren i et cirkus, slår jo eller ikke til tigerne når de skala springe gennem en ring af ild. Slædehunden trækker i den rigtige retning når den hører den lange hunde pisk smælde over den hoved.

Atemi er en integreret del af aikido, men det er ikke et slag som i boksning, kung fu, karate eller ninjiutsu.
Atemi er gennem en hurtig bevægelse (ofte ledsaget af kiai) at lede uke på en sådan måde at han undgår at skade sig selv. Atemi er at neddæmpe angriberen, ved at nage i et split sekund gør ham lidt svagere og tager kraften ud af hans negative intention. Uke får dervedr mulighed for at ændre på konsekvenserne af sin vrede, begær eller sløvhed.

Hiroshi Tada, Shihan.oktober

2005-10-07T12:36:00.000+02:00

Blandt de mange sensie som gennem tiden havde kontakt med
M. Ueshiba, må Hiroshi Tada siges at være en af hans hoved elever.

Læs mere på Aiki-arkiv - oktober 05

Gradueringer

2005-10-05T09:56:00.000+02:00

En dybere forståelse af gradueringernes betydning tror jeg først kan opstå hvis vi ser på begrebet Ryu.

Begrebet Ryu udlægges ofte som stil eller skole, men jeg foretrække ordet tradition. Da Ueshiba skulle vælge et navn til det han ”Dai Nihon Budo Senyo Kai”. (Sammenslutning til fremme af den større Japanske Budo”, men i daglig tale blot Ai-ki-do.

Vi kan sammenligne en Ryu med et træ som er vendt på hovedet. Grundlæggerne af en Ryu kaldes ofte ”rodmestre”. De er det frø som lægges i jorden og dør, hvorved der spirer en hoved-stamme frem, som senere udvikler flere side stammer og grene. Ryu har altså en hovedlinie eller hovedstamme baseret på de hoved-elever, som forstod at fører rod-mesterens tradition videre.

Ueshina, havde mange elever, men kun få hoved-elever og her skal blot nævnes Saito, sensei, Nishio, sensei og Tohei, sensei. Hver af disse senseis søgte at viderefører essensen af det som de så var den tradition som grundlæggeren havde optaget i sig, gennem sin oplysning eller Satori. For Ueshiba blev begrebet AIKI identisk med denne indre linie eller tradition.

Den var på visse punkter knyttet til konkrete skoler, men vi lades ikke i tvivl om at Ueshibas oplysning og hans inspiration til udviklingen af sin Ai-ki-do, udsprang af spirituelle og kosmiske impulser og ikke kun overførsler fra gamle historiske mestre og skoler i Japan eller Korea.

At overfører den ”røde tråd” eller ”indre linie” i en inspiration er et meget kompliceret anliggende, men gennem gradueringerne har man søgt at opretholde en linie som giver mulighed for at eleven kan arbejde videre med principperne i traditionen.

Der er ikke meget der tyder på at grundlæggeren selv skabet noget graduerings system, men hans hoved elevers arbejde bestod meget i at skabe gradueringer. Saito, sensei blev kendt for sine Iwama gradueringer og systematiseringer af Bokken og Jo kater. Nishio, sensei skabte sin Toho Iai og Tohei, sensei sine Ki-klasser.

Gradueringerne afspejler således essensen af hoved elevernes opfattelse af deres synsvinkel. Fra hovedstammen dannede der sig sidestammer og fra disse forgreninger.

Gennem de forskellige gradueringer har eleven derved mulighed for at blive indført i en tradition, som løber meget længere tilbage i tiden end grundlæggerens egen tids horisont.

Gradueringerne kan altså være en introduktion til en proces, som måske kan lede videre til at finde den indre linie i det som vi kalder AI-KI.

Interessant nok standser gradueringerne ved 4 dan. (KNK). Dette er et udtryk for at det tekniske har sine grænser, vor fysiske konstitution bevirker at der er grænser for fysisk perfektion.

Hvis det der ligger ud over 4 dan ikke kun skal opfattes som æres bevisvinger for lang og tro tjeneste i en god sags tjeneste, så må man stille sig spørgsmålet om gradueringer ud over 4 dan kan måles og vejes med det ydre blik.

Jeg husker at en af mine lærer en gang sagde til mig: ”Der findes kun teknikkerne”. Han kendte åbenbart ikke til begrebet Ki no nage, og som i visse aikio linier først forventes udført fra og med 4 dan, men jeg var da straks klar over at han ikke kunne lærer mig mere og at jeg måtte finde en ny lærer.

Når jeg ser på de impulser som grundlæggeren efterlod sig og som kan lede dybere ind i en opfattelse af hvad det var han søgte at overfører, så synes begrebet Ryu at være afgørende – ikke forstået som ”stilarter” – men som en organiske sammenhængende linie – et stort stamtræ i en skov af Budo vækster, i hvilket der står et særligt træ kaldet Aiki – en Ygdrasil – et Livets træ.

At nå frem til en opfattelse af det unike træs væsen og egenart, synes for mig at være den drivende kraft i mit arbejde. At forstå hvor fra det henter sine henter sine kræfter og inspiration. I dets rødder og i dets krone. Rødderne dybt forankret i jordens mørke dyb og krone højt hævet mod himmellyset.

Skal gradueringerne være andet en overførsel teknisk viden, må man indse at begrebet aikido består af tre ligeværdige begrebet AI-KI-DO.

For mig et det blevet til studiet af 1) Kotodama, det åndelige ords skabende harmoniske kraft. (ai) 2) Det levende og helse givende. (ki) 3) Den indre skolings vej. (do)

Hvis dette gennemstrømmer gradueringerne lige fra 10 kyu til 1 kuy er der mulighed for at Dan gradueringerne kan være begyndelsen til en opvågning.

LÆSE MERE OM EMNET PÅ

Aiki forum - oktober 05

Ryu eller Do

2005-09-19T08:04:00.000+02:00

Et lille indlæg om noget der er glemt?
Læs mere på. Aiki-arkiv - september 05

AIKI OPEN ODENSE 2005

2005-09-19T07:43:00.000+02:00

Initiativet for en fællestræning for aikido udøvere er nu afviklet.
Se fotos og læse mere om denne event på Aiki Open

Ki-society website og Ki-webblog

2005-09-16T08:40:00.000+02:00

Grundlæggeren af Ki-selskabet. Tohei, sensei. 10 dan.

http://www.ki-society.com/english/

Shinichi Toheis Ki-webblog - et spændende initiativ med hidtil ukendt materiale om en af aikido bevægelsens største impuls giver.

http://universalmind.way-nifty.com/universalmind_english/

Hinsides angreb og forsvar.

2005-09-13T10:38:00.000+02:00

Via Neve Sagiba

Aikiblue.com

Fra Australien kommer spørgsmålet om hvordan det kan være at folk løber rundt og lader som om de angriber og forsvarer sig på en underlig og samarbejdende måde.

Er det noget som går hinsides angreb og forsvar.

Hvis det er det – hvorfor forsætte med at praktiserer noget som ser ud som meget dårlige angreb forsvar? Hvorfor ikke bare dyrke yoga og opnå de samme resultater hvis det kun drejer sig om harmoni mellem krop og sind?

Spørgsmålet om partner bringes op. Hvorfor ikke lave partner Yoga som i Oki-yoga?

Spørgsmålet rejses: ”Virker aikido i kamp?” Og debatten løber løbsk.

Læs mere i september. Aiki-arkiv

Utopiske dogmer i aikido

2005-09-02T10:24:00.000+02:00

Debat om de mange facetter i aikido :: Vis emne - Utopiske dogmer i Aikido

Findes aikido

2005-08-30T11:24:00.000+02:00

George Ledyard. Sensei.
Rejser nogle aktuelle spørgsmål om aikido.
Læs mere: Aiki-arkiv - august 05

Om Ueshibs indre vej

2005-08-30T11:00:00.000+02:00

Det er ikke muligt at forstå Aikido uden at kende den åndelig baggrund hos grundlæggeren.
I denne artikel søges der en transkulturel forståelse.

Læs mere: Aiki-arkiv - aug 05

Aikido med Yosigasaki, doshu.

2005-08-24T07:57:00.000+02:00

Det er ikke meget, men også det er noget.
Ki no kenkyukai a.i.

Batmans alter ego

2005-08-10T17:42:00.000+02:00

Batman - begynder. En facinerende skildring af et menneske som går
kampkunstens vej - i en verden hvor normerne er ændrede - hvor
Anti-jeget inkarneres

Budo Danmark :: Vis Emner - Watch out !

2005-07-28T17:35:00.000+02:00

for en sikkerheds skyld
så du ikke går glip af noget

Onisaburo Deguchi and the Aizen-en

Skal vi Onisaburo

2005-07-28T17:12:00.000+02:00

En af Ueshibas åndelige mentore.
En verden afkreativ fantasi, som modvægt til
forstandskræfterne.

Fra en tid før aikido blev politisk korekt

The Moon of Onisaburo Deguchi

Kotodama and Jumon

2005-07-25T21:58:00.000+02:00

AEIOU - tonen A, som oplevet eurytmisk.

Kotodama er en af traditionerne i aikido.
Det drejer sig om det "åndelige ord" -
eller mantra og kai.
I Aiki-arkiv er der en serie af artikler om dette emne.

Læs mere i Aiki-arkiv august

"Ny" Ki & Aikido Ryu

2005-07-06T13:27:00.000+02:00

Yuishinkai Aikido blev grundlagt af K. Maruyama, Shihan.
Han var en årrække Chefinstruktør for Ki no kenkyukai,
men lave derefter sin egen organsiation.

Home

Nyt aikido forbundt i DK

2005-07-06T13:15:00.000+02:00

Elever af nu afdøde Nishio, shihan og Saito, shihan har nu fundet sammen i et fælles forbundt.
Dansk Aikido Forbundt, reræsenterer såldes Aikikai i en fælles organisation.
DANSK AIKIDO FORBUND

Den mørke side af Tao

2005-06-17T11:15:00.000+02:00

Zen and the Art of Divebombing, or The Dark Side of the Tao

Aikido fællestræning

2005-06-03T14:57:00.000+02:00

Se de mange undervisere ved dette års Aiki Expo
Aiki Expo 2005 in Los Angeles
Kommentar til denne event på dansk (læse mere her)
Aiki-arkiv
Se mange kendte sensei og shihan fra Aiki Expo 2005
New Page 1

Sværdet i aikido

2005-05-25T16:47:00.000+02:00

En lang tråd om forskellige synspunkter om sværdets betydning i aikido.

Budo Danmark :: Vis Emner - sværdet og aikido

Budo kulturdød eller liv

2005-05-24T14:11:00.000+02:00

What man is a man
who does not make
the world better?

Brian of Ibelin.

Drømmen om et bedre samfund slipper adrig vor fantasi.
Atikel på Aiki-arkiv
om de organisatoriske spørgsmål i budo. Fra ide til virkelighed.

Shomeni uch

2005-05-22T10:03:00.000+02:00

Michele, sensei, 1989.
En kvindelig livkunstner - figthing the War against clones!

Manzanita Village and Ordinary Dharma

Takemusu Aiki Nr. 4

2005-05-19T14:20:00.000+02:00

Gennem mit studie af de fire forelæsninger, fik jeg den oplevelse at en direkte oversættelse ikke ville være tilfredsstllende.
Det er noget af det mest syrede jeg har læst og begreberne er helt utilgængelig for uindvirde.
Dte er ikke så underligt at Aikidoka har svært ved at orienterer sig i det åndelige bagfland som Grundlæggeren har hente sine inspirationer fra.
Det har bevirket at mange Aikido Ryu kun forholder sig til teknikkerne og som sådan forbliver de blot en slags fysisk og mental gymnastik. De har smidt barnet ud med badevandet.
På den anden side, har det også bevirket at Aikido ikke er blevet en ny sekt - en new ages kult.
Men disse forhold berettiger os ikke til at glemme Grundlæggerens åndelige testamente og at genfinde det tabte ord.

Da jeg ikke er historiker og da mange der ønsker at læse original teksten kan engelsk ville en oversættelse være spild af tid. Jeg valgte derfor at lave en fortolkning af original teksten, ved at knytte Ueshibas begreber til vestens åndsvidenskab, som er tilgængelig for alle der kan læse dansk.

Aiki-arkiv

Det organisatoriske og aikido.

2005-05-19T08:56:00.000+02:00

En tråd på Aiki forum har givet anledning til spekulationer om et initiativ om oprettelsen af et Aikido Forbund i Dk var under opsejling.

Det har vist sig ikke at være tilfældet. Der er tale om at elever af afdøde Nishio, sensei og Saito sensei, ønsker at lave en fælles samrabejdsaftale med Hombu Dojo, Japan.

Der findes i forvejen allerede et Dansk Aikido Forbundt, som består af dojos der orienterer sig mod Saito, Shihan.

:: Vis emne - Fælles aikidoforbund i danmark

:::: DAF ::::

Takemusu Aiki. Nr.3

2005-05-18T11:51:00.000+02:00

Bemærkninger til den tredie af Ueshibas forelæsninger om det åndelige grundlag for hans aikido.
Aiki-arkiv

Aiki forum

2005-05-17T09:34:00.000+02:00

Det er let at finde nyhedsgrupper på nettet. Man kan spilde megen tid i disse nyhedsgrupper.
Her er en nyheds gruppe som måske kan udvikle sig til at blive det som det hedder:
Aiki forum - - at skabe samfund.

:: Vis Forum - Alt om Aikido

MONJU DOJO

2005-05-08T13:03:00.000+02:00

Bonjutsu Monju er navnet på den der holder det tveæggede flammesværd Ki-Ku, som deler himmel og jord.
Ki-ku, sætter Ai-ki i bevægelse og skaber harmoni mellem krop og sjæl.

MONJU DOJO - er et center for Japansk Kultur og traditionel våbenkunst.

Om Monju Dojo se: http://www.aikido-ki.dk/

En kulturel uddybning af betydningen af begrebet Monju
MANJUSHRI
Shishi - Lion Protector of Japan

AIKIDOs UDVIKLING I DANMARK

2005-05-04T19:52:00.000+02:00

Moheri Ueshieba.
Stifteren af Aikido

Forsøg på en skitse til beskrivelse af Aikido udviklingen i Danmark,
gennem personlige indtryk, dojoers historie og de forskellige aikido ryu og deres organisationer.

Budo Danmark :: Vis Emner - AIKIDOs UDVIKLING I DANMARK

Aikido i dk

2005-04-28T10:03:00.000+02:00

Følg med i en tråden som måske viser dig noget om ligheder og forskelligheder i aiki-world.dk
http://www.budodanmark.dk/forum/viewtopic.php?p=1381#1381

Når solen bliver sort og månen som blod

2005-04-26T18:18:00.000+02:00

En hellig krigers skarpe sværd talte til mig

Om denne verden var ti tusinde gange mere skyet,
Korupt, hadefuld og fanget i forvrængninger
Hvis denne verden ikke stod til at redde, hinsides håb,
Ville jeg stadig helbrede den.

Og han gav mig sit sværd og på mine knæ kunne jeg bare spørge:
Hvem er du?

Jeg er dig
En dag vil du vide at du er mig
Fordi du allerede er mig
Fordi du og jeg er eet
Du og dette lysets visdom er eet
Du og disse sandheder er eet
Du og jeg er ikke adskilte
Husk mig
For kærligheden stråler
For sølvsværdet
Vil skærer tråden
Og gøre dig fri.

Jeg forstår at sværdet ikke er et våben, men ordets levende kraft, som vil fjerne alle forvrængninger, som blænder sjælen og sindet.

Hvad er forskellen?

2005-04-20T09:22:00.000+02:00

en drøftelse om aikido som skabende eller uniformerende impuls
http://www.budodanmark.dk/forum/viewtopic.php?t=261

Goi og Ueshiba

2005-04-14T20:55:00.000+02:00

Goi sensei og Ueshiba, sensei syntes at svinge godt sammen i deres fælles vision om en Universel Nation, som skulle opbygges på basis af en Universel Bøn om Fred. Ueshibas drøm om et utopia i Mongolivet havde nær kostet ham livet, da han blev dødsdømt der, men reddet af det japanske diplomati.
I Ueshibas forelæsninger indtager Goi sensei en væsenlig rolle om åndelig inspirator. I dette link er der adgang til et indblik i hvad denne åndelig impuls betød.

http://www.byakko.org/1_about/goi.html

Takemusu Aiki, Nr. 1

2005-04-14T12:56:00.000+02:00

På Aiki Journal er de fire forelæsninger "Takemusu Aiki" nu publiseret.
Jeg vil derfor følge rækkfølgen i foreslæsnigerne.
Nr. 1.1 og 1.2 kan nu ses på dansk.
Nr. 1.3 er egne bemærkninger til original teksten, fordi Ueshiba går så dybt ind i religiøse begreber som er uforståelige for ikke-japanere. Dette afsnit handler om sværdet i forhold til aikido.

Læs mere ...http://arkiv.blogspot.com/

Irimi

2005-04-13T14:56:00.000+02:00

En fin beskrivelse af begrebet Irimi. Forståelse af begrebet Irimi er en af forudsætningern for at kunne opfatte det væsensagtige i Aikido.

Hvis du vil vide mere ...
http://arkiv.blogspot.com/

Takemusu Aiki. No. 2

2005-04-13T14:34:00.000+02:00

Takemusu Aiki – forelæsning af Morihei Ueshiba, grundlæggeren af Aikido. (2)

En transkription af Hideo Takahashi fra Byakko Shinkokai 1976. (Publiseret: iTakemusu Aiki)

De åndelige værdier i disse forelæsninger kan ikke overses.Der er ialt fire meget iomfattende artikler, som jeg vil publiserer alt efter som tiden tillader det.

Læs mere ...
http://arkiv.blogspot.com/

I østen stiger solen op.

2005-04-13T08:59:00.000+02:00

En meget omfattende blog, men japansk kunst,
med mange klassiske billeder.

http://www.bahnhof.se/~secutor/ukiyo-e/guide.html

Fredens Kunst

2005-04-10T17:48:00.000+02:00

Doka 1

Med dig begynder fredens kunst.
Arbejd med selvet
I de områder du vælger i fredens kunst
Vort sind kan renses
Legemet kan et eller andet
Følg en passende vej
Din tilværelse har kun én mening
Virkeliggørelsen af din indre guddommelighed
Synliggørelsen af din indre oplysning
Tilfør alle du møder denne kunst

Det forekommer mig at i grundlæggerens ledesætninger Doka - findes essensen af filosofien om aikido.
En del af disse doka findes på nedenstående link:

http://www.sitecenter.dk/sorenz

2005-04-09T10:03:00.000+02:00

http://masamania.com/
moralsk underholdning er ludo for fuld skærm

Do & Jutsu

2005-04-07T08:50:00.000+02:00

Do & Jutsu er ord der bruges i mange sammenhænge i kampkunsten. Her et lille indlæg, som måske kan hjælpe til en afklaring.

Læs mere...

http://arkiv.blogspot.com/

Bijutsu

2005-04-06T22:52:00.000+02:00

En blog, hvor japansk traditionel og moderne æstetik strømmer sammen.
Teseremonier, kaligrafi, papir foldning, reb og knuder,
er blot nogle få af de temaer som man kan blive dan gradueret i.

http://www005.upp.so-net.ne.jp/youen-bijutsu/

Yolanda meditation

2005-04-05T14:50:00.000+02:00

meditation - kun for meget øvede
http://yolanda.coniglioviola.com/meditation.htm

2005-03-31T16:46:00.000+02:00

ninja hvis du keder dig?

2005-03-31T12:19:00.000+02:00

Kill Bill i Japan og andet derfra.

2005-03-25T17:40:00.000+01:00

tro ikke jeg er sentimental

http://hakanphotography.com/portrait9.htm

Gratis video med Tohei, sensei.

2005-03-22T18:35:00.000+01:00

Tohei sensei, ved seminar i Florida USA, 1965.
Over 5 min med Tohei i begyndelsen af hans udvikling.
http://www.aikidojournal.com/?id=614

Nishio, et menneske.

2005-03-19T09:09:00.000+01:00

Tv Nishio, sensei ved at skrive sin hilsen - mi -min søn Jens og to af hans aikido venner, th. redaktøren

Så gik Nishio, Shihan sin vej, for at forsætte sit arbejde et andet sted.
Han sagde aldrig meget. Venlighed var ham nok.
I Viborg 1997 bad jeg ham om en autograf til min søn, som da var 11 år. Han gav ham denne seddel med ordene. "Træn sind og krop".
Det sidste jeg hørte ham sige var i Århus, 2001. "Aikido til tilgivelsens vej"
Blandt Shihans regner jeg ham blandt de største af de første i inderkredsen omkring O´sensei.
Fra begyndelsen blev hans - Aikido Toho Iai - for mig hans åndelige testamente. De 15 kata synes at være essensen af hvad han ønskede skulle stå for eftertiden, som essensen af hans realisation.
Han stillede denne skole fri af Aikikai og var dens autonome leder.
Personlig udnævnte han mig til Shodan i 1997, i Tjekiet. Jeg har valgt at videre udvikle denne Iaido i den ånd som den blev mig givet.
Ovennævnte lille seddel, kom til at betyde mere for mig, en det officielle Shodan, diplom som fulgte senere.
For han graduerede ikke, men udnævnte blot dem han opfattede i dojo.
Gennem hans Aikido Toho Iai, blev han også Soke - i betydningen, den der skabert noget nyt og Doshu - i betydningen, den der beskytter aikido.

Nishios personlige hjemmeside.

(Siden er nu desværre nedlagt - lige som Aikikai ikke længere accepterer hans Aikido Toho Iai, som man nu søger at give et nyt navn - eksempel vis. Toho Iai Ryu eller Toho Iai Kenkyukai)

http://www2u.biglobe.ne.jp/~nisio/index.html

Fra Påske lejeren 1991, Viborg, hvor Nishio, sensei gav ovenstående "autograf" til min søn

Jens, (th. for Nishio)

Ny iwama www

2005-03-17T10:36:00.000+01:00

Hitiohiro Saito, Soke, har nu fået sin nye hjemmeside op at køre.

http://www.iwamaaikido.com/#

Hakama & Dan seminar

2005-03-14T17:34:00.000+01:00

Hakama & sortbælte seminar i aikido, hvorfor nu det!!

Peter Hansen

Det har altid været skik og brug at man i budo træning, tager hensyn til nye udøvere. Derfor foregår træningen ofte på deres præmisser, det er der for så vidt ikke noget galt i.
Men hvis der skal være logik og sammenhæng, i den måde man opbygger sin træning, skal alle tilgodeses og hele tiden gives de bedste muligheder, for at udvikle sig på alle områder.
Mange andre budo former har forskellige hold, og kan på den måde tilgodese alles behov.
Nogle budo klubber har som eks. hold for: 10 kyu til 8 kyu, 8 kyu til 6 kyu osv.
Nogen har instruktørhold, sortbæltehold, kamphold osv.
For på den måde at give folk nye muligheder, på deres vej.

Jeg har før talt med andre aikidoka om dette, og tit mødt den holdning at det var en dårlig ide.
Mange at dem jeg har snakket har ment det var en dårlig ide, fordi at aikido er for alle og alle skal have lov til at være med.

Jeg er som sådan 100 % enige aikido er for alle, men det er bare sådan at hvis man altid træner på `lavt blus`, vil udvikling være meget svært at opnå.
Når man i sin udvikling er nået dertil hvor man har godt kendskab til aikidos basis, må og skal man udfordres på andre områder for at videreudvikle sig.
Aikido er for alle, man skal bare være nået til et vist sted i sin aikido, for at kunne deltage.

Jeg ser mange grunde til at lave denne form for træning i aikido, jeg vil her anskueliggøre nogle af dem.
kun ved at bringe sig selv på usikker grund, har man mulighed for at få indblik i hvem man er, og hvor langt ens færdigheder, overblik rækker.
Dette gælder ikke kun i budo, men også på mange andre områder af livet.
En begynder har som regel nok at se til, bare det lære aikidos måde at bevæge sig på kræver meget.
Men efter års træning, er det helt nødvendigt at bringe andre elementer ind i træningen.

Derfor stiller jeg et enkelt spørgsmål:

Det er så mange holdninger til hvad aikido er, det skal der forsat være. Det er jo også noget af det smukke i aikido.
Men hvis man er af den holdning at aikido, også er et selvforsvars system der skal kunne bruges i virkeligheden, er der brug for at træne på en lidt anden måde. Bare en gang imellem.

Jeg lægger ikke op til at vi skal gå fra træning med blå øjne og flækket læbe, men der skal være `liv` i træningen.
Ellers kan det meget vel ende sådan, at aikido bliver som en smuk blomst i en blomsterforretning.
Det ser smukt ud, men stilken på klippet over til roden.

Mange aikido klubber i dag har begynder hold eller dage, hvor der tages hensyn til dem.
Næsten alle klubber har også hold eller dage, hvor der bliver taget hensyn til de øvede.
Der er også mange der træner alle elever sammen.
På denne måde kører langt de fleste klubber i dag, men hvad med de der er kommet hver dag, i 3 til 5 år, passet deres træning til punkt og prikke.
En del af dem går rundt med ønsket om at træne på en anden måde, skal der ikke også tages hensyn til dem?
Aikido er jo for alle, er det ikk?

Shurikan-do / Purba

2005-03-08T10:00:00.000+01:00

Link til Tibetanske rituelle knive og spir eller PURBA.
En god ting at have med sig hvis man skulle møde en vampyr eller en varpyr. Det skulle efter sigende hjælpe med til at lette trykket, hvis heden bliver for stærk, hvis begær og fornuft kolliderer.
I den japanske Shurikan-do betragtes spiret mest som et kaste våben. Denne våben type kendes også fra Ninjuitsu.Men man kan jo også nøjes med at spille dart.

http://www.himalayanart.org/search/set.cfm?setID=301

Stålspir som våben

2005-03-08T09:58:00.000+01:00

Shuriken-do er en japansk våben teknik. Der er tale om brug af stålspir.Våbenet stammer fra det Tibetanske rituelle "purba", som bruges til at uddrive dæmoner med.I vesten blev det kendt som et effektivt våben i kampen mod vampyr.
Fra Indien via Tiber og Kina til Japan gik meget af den esoteriske lærer tabt, men noget nyt blev føjet til.Fra boddhisatva mandahla er den korte jade daggert også kendt.Lykkelig den der kan leve og kun nøjes med at bruge daggerten og lade sværdet forblive i saya.

http://www.secrets-of-shuriken.com.au/index1.htm